0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fede tider

Påskefrokost med bismag

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

NETOP I påskedagene er der i Danmark en god og hyggelig tradition for, at vi bænker os omkring de veldækkede borde og tager godt for os af både vådt og tørt.

Vi danskere er i særklasse et folk, der holder af at spise - både, når vi er sammen, og når vi er alene.

»Nu har jeg det godt. Der står fire blomstrende stykker smørrebrød for mig. Først spiser jeg et med æg og sild - O anelse om svovlbrinte og om jodlugt fra havets tangskove! Derpå sætter jeg tand i et ungt og skært stykke med steg, og her fordyber det smagen at jeg tier«.

Johannes V. Jensens herlige digt 'Ved Frokosten' er fra 1906 og er præget af en uskyld og ren glæde ved mad, som det er et kæmpe tab for nutidens danskere ikke at kunne dele. Siden den gamle digter skrev sin hyldest har mad etableret sig som et moderne problemfelt.

Ikke fordi der er for lidt af den, men fordi der er for meget af den. Og fordi den ofte er af for ringe kvalitet.

Samtidig har vi, uden at eksperterne kan sætte fingeren præcis på problemets kerne, skabt et samfund, der nærmest producerer overvægtige og decideret fede mennesker.

Hver anden dansker over 16 år er i dag overvægtig. Hver tiende i et omfang så de må betegnes som fede.

Mens særligt mændene tager på, rammes unge kvinder i et foruroligende omfang af en anden type spiseforstyrrelse: De spiser for lidt.

Hver fjerde kvinde under 20 år er i fare for at udvikle anoreksi. En ny undersøgelse konkluderer, at 25 procent af alle unge kvinder har et forkvaklet forhold til mad, vægt, krop og selvværd.

Udviklingen er med fødevareministerens ord »forfærdelig«.

Hun tilføjer, at »vi ud fra amerikanske erfaringer i 15 år har vidst, at den ville komme« og at det er svært at sige, om det ville have været endnu værre, hvis ikke der var blevet kørt så mange sundhedskampagner.

FØDEVAREMINISTERENS henvisning til USA er vigtig, fordi den er med til at gøre opmærksom på den væsentligste kendsgerning i den omsiggribende danske spiseforstyrrelse, hvad enten, den handler om at spise for lidt eller for meget, eller at problemet er kollektivt, eller rettere: samfundsmæssigt.

Uden at det på nogen måde skal tjene som sovepude for alle de mange danskere, der har brug for at gå på slankekur, er det vigtigt, at slå fast, at fedme og anoreksi har at gøre med den måde det moderne samfund fungerer på.

Det er helt indlysende, at stillesiddende arbejde i kombination med pendling i bil og en fritid i høj grad tilbragt foran fjernsynet, er med til at skabe overvægt.

Masser af mennesker rører sig alt for lidt samtidig med, at de spiser for fedt. Det skal gå galt.

Hvis udviklingen fortsætter vil en stor del af Danmarks befolkning trods - eller ligefrem på grund af - et liv i materiel velstand, få et dårligt liv.

For sundhedssystemet kan problemet få helt uoverskuelige konsekvenser, fordi så mange ressourcer vil gå til at behandle sygdomme og sundhedsproblemer med relation til spiseforstyrrelser.

»RULLEPØLSENS BOUQUET af får og af oliedryppende maskiner, væverier, udvider mit velbefindende. Osten knytter stemningen af forrådnelse og rygende elskov i mit hjerte«.

Ak og ve, og hvor er det med digterens ganeglæde in mente, ikke til at holde ud at skulle anskue mad i et problemperspektiv, men det slipper vor tids danskere ikke for.

Det er længe siden verdens bedste landbrug, det danske, trådte i karakter som et af verdens værste, når det gælder om at omdanne råvarer til industrielt forarbejdede fødevarer.

I nutidens modernistiske digt om mad rimer salmonella og campylobacter på traktor, og hvis ikke miseren skal blive endnu værre, skal der ske noget nu.

Ikke lige nu. Ikke påskesøndag midt i den lune ret, men så efter påske da, når samfundsmaskinen igen begynder at kværne. Vi snakker om en livsstil, der skal lægges om. Om en kropsbevidsthed, der skal generobres.

Om småpiger, der skal lære at elske deres krop, uanset om den lever op til sygelige skønhedsidealer eller ej. Om børn, der skal lære at gå i stedet for at blive kørt til og fra skole, kammerater og fritidsinteresser.

Om børn, der skal lære at drikke vand eller mælk til daglig i stedet for saft og sodavand til 14 kr. for to liter nede i kiosken. Kimen til overvægt og fedme lægges i de unge år, så vi snakker også om forældrene.

Ved at fokusere på mad og (u)vaner kan de få afgørende indflydelse på deres afkoms livskvalitet.

At regeringen bør formulere en national strategi for bekæmpelse af nutidens store danske velfærdsproblem siger sig selv, og så ellers: Velbekomme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere