ALT FOR MANGE afghanere fryser. Alt for mange er sultne. De mangler medicin. De bor i både klamme, mørke og ikke sjældent overfyldte boliger. Hvordan og hvorfor skulle den afghanske overgangsregering så finde ressourcer til at give antiterrorkrigens 3.000 fanger i Jewzjanfængslet ordentlige vilkår? Problemet er akut. Flere menneskeretsorganisationer klager over, at de 3.000 fanger lider af sygdomme, sult og kulde, som har ført til en lang række dødsfald i fængslets uhumske celler og krav om amerikansk ansvarlighed. BORTSET fra det ironiske i, at lige præcis Talebanfanger skulle ende med at kræve amerikanske vilkår, illustrerer deres skæbne både Afghanistans afgrundsdybe problemer og et amerikansk dilemma. Afghanistans problem er, at mange frie og lovlydige afghanere meget gerne ville opnå, hvad menneskeretsorganisationerne nu kræver til de indespærrede talebanere. Det amerikanske dilemma er, at det var USA, der erklærede krig i Afghanistan efter al-Qaedas terrorangreb i New York og Washington. Det var også USA, der insisterede på at kalde det krig, og USA, der insisterede på at håndhæve sin ret til at forfølge både al-Qaedas netværk i Afghanistan og den Talebanregering, der beskyttede al-Qaeda. De fanger, som nu sidder i Jewzjanfængslet, har selv overgivet sig til de amerikanske styrker eller er blevet anholdt af dem. USA har bagefter frasorteret 100 fanger og sendt dem til Guantanamobasen i Cuba. De resterende 3.000 fanger er efter nogle uger blot efterladt i det omstridte fængsel. Det ændrer dog ikke på, at de er nedkæmpet og tilbageholdt af USA. MEN KRIGEN er ikke et juridisk tagselvbord. USA krævede ret til at påtage sig så stort et ansvar som at afsætte den tidligere regering i Kabul. Så er det ikke meget forlangt, at USA også tager ansvar for sine fanger under operationen. Hvis det skaffer fangerne bedre vilkår end andre afghanere i fængsel eller i frihed og bedre, end de fra en kynisk amerikansk betragtning måtte have fortjent, er det skæbnens puds. Men det er også forskellen på Afghanistans og et retssamfunds normer. USA kan ikke løbe fra et medansvar.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
