VIDENSKABSMINISTER Helge Sander lægger op til en gennemgribende reform af universiteterne - den største i mere end 500 år, har han sagt til en avis. Foreløbig har han dog kun åbenbaret to hovedsynspunkter, og i betragtning af hvor hurtigt hans regering er gået til værks på andre områder, må man da også håbe på en vis tid til forberedelse og debat. Det ene hovedsynspunkt er, at universiteterne skal have større råderum, ved at blive selvejende. Det andet, at universiteterne skal indrette sig efter erhvervslivets ønsker. Allerede den tidligere regering havde indledt en proces, der skulle styrke ledelsen af universiteterne, ikke mindst med tankegangen om, at ledere i højere grad skal vælges af bestyrelser end af medarbejdere og studerende. I lyset af at ansvars-forflygtigelse og manglende handlekraft i mange år har været et stort problem på de højere uddannelser, er det en rigtig tankegang. At gøre universiteterne selvejende trækker i den rigtige retning, fordi det kan give dem et større - ikke mindst økonomisk - råderum. UNIVERSITETER, der har et større ansvar og et større råderum, vil også være lydhøre over for erhvervslivets behov. På de områder, hvor Danmark har forskningstunge virksomheder, der også fagligt har noget at bidrage med, er det samarbejde oplagt. Det er imidlertid afgørende, at universiteternes grundlæggende selvstændighed styrkes. Både af hensyn til forskningsfriheden, men også for at sikre at grundforskningen og den faglige kvalitet fortsat forbliver af den højst mulige standard. Universiteternes ledelse - rektorerne og de kommende bestyrelser - bør derfor styrkes ikke bare 'nedad', men også 'opad' i forhold til ministeriernes til tider modebetonede styringsønsker, og 'sidelæns' i forhold til erhvervslivets ønsker om ren brugsforskning. Både regeringen og erhvervslivet kan i disse tider roligt regne med lydhørhed fra en sektor, der godt ved, at den lever af andres nåde. Universiteterne skal derfor fortsat ledes 'indefra'. Af mennesker der har videnskaben, og ikke den ene eller den anden sektorinteresse, som højeste ideal.