DET VAR godt, at den offentlige kritik af regeringens ny udlændingepolitik og dens totale fravær af integrations-forslag fik presset Bertel Haarder (V) til allerede nu at fremlægge sine øvrige ideer. Denne gang står integrationen i centrum, og lad det være sagt med det samme: Der er en lang række gode takter og ideer i oplægget. ovedsynspunktet er, at alle, der kommer til landet, hurtigst mulig skal i kontakt med arbejdsmarkedet. Det gælder for højtuddannede såvel som lavtuddannede, for asylansøgere såvel som for godkendte flygtninge - og tankegangen er helt rigtig. Det er klart, at de vilkår, hvorpå det skal ske, må drøftes med arbejdsmarkedets parter. Men både arbejdsgivere og fagforeninger vil med rette være under pres for at støtte den vilje til handling og forenkling, som integrations-ministeren udstråler. DET ER glædeligt, at Bertel Haarder efter sine første 100 dage i jobbet har lært så meget af virksomheder, organisationer og kommuner, der har konkrete erfaringer med integration. Det er nemlig i den daglige kontakt med andre mennesker, at der skal stilles krav. Om at arbejde til alle arbejdsdygtige indvandrere. Og om imødekommenhed, tolerance og respekt til danske arbejdsgivere og kolleger. Det kulturmøde, der ofte vil være tale om, kræver en indsats fra alle parter - i alles interesse. Der er to punkter, der i den forbindelse kunne kræve lidt mere opmærksomhed fra integrationsministerens side. Det ene er den bekæmpelse af bevidst og ubevidst diskrimination, der er en af de alvorlige barrierer mod integration. Det andet er det offentliges rolle som banebryder på området. Her er der endnu ikke helt overensstemmelse mellem ministerens offensive retorik og hans praksis. Men det kan komme. Samtidig er det vigtigt at huske, at integrationen efter de senere års indsats allerede er i kraftig bedring. Ledigheden blandt de såkaldte efterkommere er således allerede faldet helt ned til 7,4 procent - ikke så langt fra den generelle arbejdsløshedsprocent på 4,8 procent. Når Bertel Haarders udgangspunkt er, at »integrationen er slået fejl«, er det derfor en overdrivelse. Men sikkert er det, at det kan blive bedre. SAMLET SET står både tonen og substansen i Bertel Haarders oplæg i velgørende kontrast til det katalog over inhumane og urimelige stramninger af udlændingepolitikken, som han debuterede med som minister. Det katalog leflede for netop den illusion, som ministeren nu er ved at forlade: at det dybest set drejer sig om at lukke grænserne i stedet for at få et grundlæggende åbent samfund til at fungere. Meget tyder på, at det kan blive svært at få Dansk Folkeparti med på flere elementer i regeringens integrationspolitik. Det gælder ikke mindst den helt rigtige tankegang om, at indvandrere, der hurtigt formår at stå på egne ben, også skal belønnes for deres bidrag til det danske samfund med en hurtigere, varig opholdstilladelse. Vælger Pia Kjærsgaard og konsorter nu at stå mere eller mindre af, ville det klæde regeringen at benytte lejligheden til at fjerne de værste skrubtudser i dens oprindelige oplæg til ny udlændingepolitik. DET ER og bliver urimeligt, at frihedsrettighederne herhjemme skal reduceres på grund af en proportionsløs fremmedfrygt. Tag forslaget om, at man fremover skal være 24 år for at gifte sig med en udlænding. Bertel Haarder forsøgte igen i går at begrunde det med, at det er helt nødvendigt for at forhindre tvangsægteskaber. Han har ikke præcise tal, men mener selv, at der finder måske 400 af den slags sted om året. Det er naturligvis 400 for meget. Men vi kan oplyse ministeren om, at 2.149 unge danskere under 24 år, men udstyret med kørekort, i år 2000 påførte sig selv eller andre personskader i trafikken. I 909 tilfælde var der tale om alvorlige personskader. Med Bertel Haarders logik burde det for længst have medført, at ingen danskere fik lov til at køre bil, før de var fyldt 24 år. Er der nogen, der tror, at han eller nogen anden minister ville slippe godt fra den måde at rette smed for bager på? Uviljen mod 'de fremmede' har desværre sløvet både regeringens og mange danskeres retfærdighedssans på dette område REGERINGENS POLITIK er som helhed stadig præget af urimelige stramninger og en til tider proportionsløs og negativ retorik. Men med dagens udspil på integrationsområdet, er der ikke desto mindre taget et solidt skridt i den rigtige retning. Hvis regeringen nu formår at stå fast over for Dansk Folkepartis forudsigelige pression og søger støtte ind over midten i Folketinget, så kunne Haarders nye udspil måske ligefrem blive et positivt vendepunkt for regeringen. Vi er ikke alt for optimistiske, de parlamentariske vilkår og de oppustede problem-beskrivelser, der præger området, taget i betragtning. Men netop i dag vil vi ikke undlade at rose integrations-ministeren for et oplæg, der både i i form og indhold nærer håb om bedre tider efter mange tilbageslag.