FORESTIL DEM, at De bliver anklaget for en forbrydelse. De ved ikke af hvem, og i retten får De det heller ikke at vide, selvom vedkommendes vidneudsagn viser sig afgørende for, at De idømmes en længere fængselsstraf. Minder det Dem om noget? Kafka måske? Eller et diktatur? Én ting er sikkert, et retssamfund er det i hvert tilfælde ikke og det ganske uanset, hvor mange gange de konservative og andre fremsætter forslag om indførelse af anonyme vidner i Danmark. Og det forventes de snart at gøre igen. Justitsminister Lene Espersen holder med deprimerende forudsigelighed og imod næsten alle eksperters råd fast i tanken og har kundgjort, at hun inden længe vil fremsætte et lovforlag om det. Forskellen fra tidligere er, at der desværre denne gang ser ud til at være flertal i Folketinget. MEN FLERTAL eller ej, anonyme vidner er og bliver en rigtig dårlig idé, og en trussel mod retssikkerheden. Nok er den organiserede voldskriminalitet, som forslaget primært retter sig mod, et groft overgreb, ja vold kan afholde folk fra at vidne. Men ingen af delene berettiger til, at man tilsidesætter de helt fundamentale retsgarantier. Dels fordi det, som professor Eva Smith har påpeget, meget vel kan virke direkte mod hensigten ved at gøre potentielle vidner mere bange end trygge, men primært fordi det ganske enkelt er et retssikkerhedsmæssigt skråplan. For har man først besluttet, at en anklaget og hans forsvarer ikke altid har ret til at vide, hvem der siger hvad i en retssal, har man taget et farligt skridt i den forkerte retning. For hvad bliver det næste, at anklagede ikke længere er uskyldig, indtil det modsatte er bevist? Moderat fysisk pres? Der er masser af muligheder for at gøre det lettere at dømme folk, hvis man ikke tager menneskerettighederne for tungt. Og det bliver lettere, når man har taget det første skridt. Netop derfor skal man lade være.