Penge i politik

Lyt til artiklen

KORRUPTION ER nok for hårdt et ord, men det har gennem mange år stået klart, at penge og politiske donationer har fået en faretruende stor rolle i amerikansk politik. Præsident George W. Bushs præsidentkampagne blev historiens hidtil dyreste, og der har siden været dusinvis af eksempler på, hvordan Bushregeringen efterfølgende har betalt sine mæcener tilbage med politiske fordele og enorme skattelettelser. Men problemet er ikke præsident Bush, men hele det moderne amerikanske politiske system, hvor valgkampene er blevet så ufatteligt dyre, at politikerne er tvunget til at tigge rigfolk og store virksomheder om penge mod mere eller mindre konkrete løfter om politisk indflydelse. Et system, der - som Enronskandalen til overflod illustrerer - har medvirket til at underminere demokratiet og øget den amerikanske befolknings mistillid til politikerne. MEN NETOP Enronskandalen kan på grund af sit uhyre omfang måske vise sig at være vendepunktet. Ikke mindst på grund af skandalen og frygten for vælgernes reaktion ved valget til efteråret lykkedes det torsdag morgen Repræsentanternes Hus at få vedtaget den største reform af reglerne om politiske donationer siden Watergateskandalen i 1970'erne. Reformen, der er meget omfattende, vil gøre det langt vanskeligere for særinteresser og store virksomheder at 'købe' politikere og er derfor gennem mange år blevet indædt bekæmpet af de grupper, som frygter at miste indflydelse. Vedtagelsen af loven i Repræsentanternes Hus er derfor et stort skridt i den rigtige retning, men der er stadig udfordringer forude. Loven skal også vedtages i Senatet, hvor der trods flertal for den er fare for, at den bliver forhalet. Præsident Bush skal underskrive den, og endelig skal den amerikanske højesteret efter alt at dømme tage stilling til, om loven er i overensstemmelse med forfatningen. Særligt det sidste kan - den yderst konservative sammensætning af højesteretten in mente - blive et problem. Men den tid, den sorg. Indtil videre kan man ikke andet end lykønske USA og dets befolkning med en overordentlig positiv reform.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her