0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dagdrømmeri

VK-DF-alliance ingen døgnflue

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

MENS repræsentanterne for Dansk Folkeparti storsmilede over at være blevet dem, man nu gerne må lege med, smilede regeringsforhandlerne over, at Dansk Folkeparti var kommet ind under ansvarets tunge åg. Jo, der blev i den grad smilet igennem, da der i den forløbne uge blev indgået en finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Så var der alle dem, der ikke havde så meget at trække på smilebåndene over. Og blandt disse har mange lænet sig tilbage og sagt: »Bare rolig, pendulet skal nok svinge tilbage til os«. Eller udbrudt: »Dansk Folkeparti er et anarkistisk parti baseret på proteststemmer og landsbytosser - derfor springer alliancen snart i stumper og stykker. Bare vent«.

Til disse glade optimister er der blot at sige: I kan meget vel komme til at vente længe. For det første er VK-regeringen og Dansk Folkeparti afhængige af hinandens selskab, og dernæst er Dansk Folkepartis top yderst forhippet på at være driftssikker.

DER ER KORT sagt ikke meget at smile ad for alle os, der mener, at Dansk Folkeparti er et parti, der går baglæns ind i fremtidens åbne samfund, et parti, der lever af at appellere til de værste menneskelige instinkter i udlændingepolitikken.

Hvis der alligevel er et håb, ligger det i, at VK-DF-aksen har samme indbyggede svaghed som det røde kabinet mellem S og SF 1966-68. Også den alliance havde flertal og var tilsyneladende i begge parters interesse. Men det holdt ikke i længden. Årsagen? SF var dengang, når det kom til stykket, ikke noget ansvarligt parti hverken i det indre eller det ydre.

HVIS MAN læner sig op ad et parti, der er mere økonomisk uansvarligt end SF, mere systembevarende end Socialdemokratiet, mere fremmedfjendsk, end Danmark kan være det bekendt, og tilmed hadefuldt antieuropæisk, så har man et grundlæggende problem. Hvor parlamentarisk bekvemt det end kan være, er det ikke langtidsholdbart.
Men igen: Det kan vare et stykke tid, før det viser sig.

Også derfor er det vigtigt, at alle de politiske kræfter, der kan se, hvilket sygdomstegn Dansk Folkepartis nuværende styrke dybest set er, gør en målrettet indsats for at åbne op for andre muligheder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere