EFTER I årevis at have været forenet om det ene at sige nej til det meste af det europæiske samarbejde var de EU-skeptiske partier tvunget til at formulere sig en anelse mere konstruktivt, da de skulle udpege et fælles medlem af det danske EU-konvent. Det slog imidlertid fejl. Og man kunne fristes til at kalde det ganske betegnende for en nejside, der aldrig tidligere er blevet afkrævet en formulering af et klart og konstruktivt bud på, hvad den egentlig ser som alternativ til det europæiske samarbejde. Resultatet er, at det nu bliver Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, som med støtte fra Folketingets borgerlige partier - hvoraf hans eget er det næststørste - skal repræsentere nejsiden og dermed være med til at formulere indholdet af fremtidens EU-samarbejde.SOM REPRÆSENTANT for et populistisk nationalistparti er Skaarup et indlysende valg i betragtning af den måde, vælgerne nu en gang har sammensat det danske parlament på. Han kommer fra det største nejparti i Folketinget, og i det samlede EU- konvent passer Dansk Folkeparti-politikeren desuden ind i den gruppe af nationalistiske bevægelser, som lige nu forekommer at være den mest - set i forhold til vælgertilslutningen - dynamiske del af den europæiske EU-skeptiker-side. Hvor uskønt det end tager sig ud, er begge dele en realitet, man ikke kan se bort fra.