I DEN FORGANGNE uge udkom en større undersøgelse af danskernes værdier gennem de sidste tyve år. Resultatet er umiddelbart forbløffende, for undersøgelsen, der bl.a. er foretaget af professor Peter Gundelach, konkluderer, at der er stor stabilitet i danskernes holdning til mange af tilværelsens fundamentale værdier. Til arbejdet, familien, religionen og politikken blandt andet. Trods små udsving hist og her synes den danske stamme, for nu at bruge integrationsministerens betegnelse, ikke at have flyttet sig væsentligt, selvom undersøgelsen peger på, at stoltheden over at være dansk og interessen for religion synes stigende. Når undersøgelsen overrasker er det naturligvis, fordi den beskæftiger sig med en periode i danmarkshistorien, hvor der er blevet talt meget om værdiopløsning og normskred. Ikke mindst på grund af globaliseringen og opkomsten af det hyperkomplekse mediesamfund. Også den ophidsede danske udlændingedebat har givet indtryk af værdier i forandring.TAGER UNDERSØGELSEN fejl, stiller den de forkerte spørgsmål eller har den faktisk ret? Mon ikke sandheden ligger midt imellem. Vi har en lumsk mistanke om, at undersøgelsen ikke medreflekterer en del af de store samfundsforandringer, der i løbet af 1980'erne og 1990'erne har ændret det kvalitative indhold af både arbejds- og familieliv - og 'religion' for den sags skyld. Når nutidens danskere synes gladere for religion i undersøgelsens forstand, er realiteten jo, at den postmoderne dansker i år 2002 shopper rundt i det spirituelle supermarked på en facon, der adskiller sig radikalt fra den måde, religion praktiseredes på for ikke så lang tid siden. Interessen for det åndelige er i vækst, men set fra de tomme folkekirker må udviklingen unægtelig opleves som en opløsningsproces.ALT BEHØVER ikke være i skred for, at man kan føle, at jorden skrider under fødderne. Omvendt behøver fodfæstet ikke glippe fuldstændigt, fordi man oplever voldsomme begivenheder. Der er dage, hvor vores øjne er store som tekopper og ørerne er på vej til at falde af over det vi ser og hører, men hvis vi bliver spurgt, svarer vi ligesom for tyve år siden, at vi skam stadig holder af både familien og jobbet. Med Gundelach og co.'s undersøgelse glæder vi os over, at fundamentet i det danske hus tilsyneladende består. Samtidig noterer vi os, at der nu står adgang forbudt på hoveddøren, og at det brænder oppe på loftet, uden at et flertal af danskere føler det værdifuldt at slukke den.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
