KOLLAPSET for den amerikanske energigigant Enron er gået sært ubemærket hen over dansk erhvervsliv. Det er synd. Betalingsstandsningen i USA's syvendestørste virksomhed er nemlig god at blive klog på. Især når det gælder danske virksomheders stigende brug af aktieoptioner til både ledelse og bestyrelse. Enronsagen har vist, hvilke interessekonflikter der opstår, når både ledelse og bestyrelse har store aktieposter i virksomheden. På samme tid som Enron-toppen burde have alarmeret omverdenen om de store økonomiske problemer, havde den travlt med at indkassere gevinsten på egne aktier. Det samme kan i princippet ske i virksomheder som Novo, TDC, ISS og Danske Bank, der gør flittigt brug af aktieoptioner. Og i modsætning til USA, hvor direktører og bestyrelsesmedlemmer skal offentliggøre handel med egne aktier, er hemmeligheds-kræmmeriet i Danmark så massivt, at ingen får et ord at vide, før det passer virksomhederne selv. Det kræver ingen større psykologisk indsigt at se de potentielle interesse-konflikter. Så lad os derfor igen minde om det påtrængende behov for et offentligt insiderregister, hvor direktører og bestyrelsesmedlemmer offentliggør deres aktiehandler. ENDNU VIGTIGERE er revisorernes rolle. I Enron-sagen var selskabets revisor, Arthur Andersen, tilsyneladende en usædvanlig aktiv medspiller, når det gjaldt om at dække over de reelle forhold i virksomheden. Meget tyder på, at Arthur Andersen ved siden af revisorrollen havde alt for mange gode konsulentben hos Enron. Set i det lys er det stærkt bekymrende, at Revisorkommissionen nu lægger op til, at danske revisorer skal have mulighed for også at optræde som konsulenter og rådgivere. Danske revisorers uafhængighed er et af få steder på erhvervsområdet, hvor Danmark kan bryste sig af at være et internationalt foregangsland. Hold fast i det.