FORVALTERE af penge har et tilfælles - de taler et sprog, ingen kan gennemskue i tilstrækkelig grad. Banker, realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber forstår sjældent kritikken. De henholder sig til, at alle forbrugerundersøgelser viser, at kunderne generelt er tilfredse. Men det er en alt for simpel analyse. Hoved-årsagen til, at forbrugerne er tilfredse, kan lige så godt være, at de ikke kender til andet. I sidste uge kom det frem, at bankerne endnu en gang har drejet på gebyrskruen, men det sker i så tilpas snigende omfang, at det ikke rigtig går op for kunderne. I Politiken efterlyste en lang række organisationer og eksperter større åbenhed om gebyrudviklingen, bl.a. med årsopgørelser over gebyr-udgifterne, men åbenheden i den finansielle sektor bør udvides i alle led, og kan branchen ikke selv finde ud af det, må myndighederne gribe ind og tvinge gennemsigtighed ind i prisdannelsen. INGEN ANDEN virksomhed betjener sig af så megen volapyk, at kunderne bliver efterladt i den rene uvished. Forsøg at forstå en forsikringspolice og forsøg at sammenligne den med et konkurrerende selskabs? Umuligt. Forsøg at gennemskue afkastudviklingen i dit pensionsselskab og dernæst sammenligne selskabets evner med et konkurrerende selskab? Komplet umuligt. Det virker, som om at den finansielle sektor ser det som en dyd at gøre kontakten til forbrugerne uigennemskuelig. Men tavsheden har en pris, nemlig en ringere konkurrence, ringere produktudvikling, og til sidst vil der sænke sig en ligegyldighed blandt kunderne over for det enkelte institut. TIDLIGERE KUNNE den finansielle sektor konkurrere på god service, men kontakten til banken er flyttet væk fra filialerne og ud i de små hjem, hvor den enkelte forbruger selv betaler regninger, udfører transaktioner mellem forskellige konti eller sender elektroniske breve for at få forklaret dette og hint. Service er i dag en velfungerende netløsning. Ved at stimulere konkurrencen om de bedste produkter til de bedste priser øges forbrugernes mobilitet. Det er ikke blot til gavn for kunden, men også for den finansielle virksomhed, der tvinges til at udvikle nye produkter, optimere forretningen, så prisen kan holdes nede. Det handler om at vende udviklingen, så bankerne bliver taknemmelige for den enkelte kunde og ikke omvendt.