REGERINGEN HAR bragt sig selv i en fuldstændig uholdbar situation ved at foreslå Dansk Center for Menneske-rettigheder delt og fusioneret med andre institutter i en regeringsstyret model, uden at tage højde for at centeret blandt andet står for en uafhængig overvågning af menneskerettighederne her i landet. En overvågning, som man ikke just kan sige, at regeringens oplæg til nye stramninger over for udlændinge og deres efterkommere har gjort mindre relevant. Kritikken er med rette haglet ned over regeringen, og det gør naturligvis særlig ondt, når forslaget undsiges at forhenværende udenrigsminister og forhenværende Venstreleder Uffe Ellemann-Jensen. At den nuværende udenrigsminister, Per Stig Møller, slet ikke står bag fadæsen, men har fået den påtvunget af regeringens top, gør kun sagen endnu mere pinlig. At statsministeren samtidig, konfronteret med den første kritik, henviste til Per Stig Møller for en nærmere argumentation, ligner en decideret giftighed, når man - som beskrevet i Politiken Søndag - ved, at udenrigsministeren reelt handlede mod sin overbevisning. STATSMINISTEREN ER nu på tilbagetog og taler i lidt diffuse vendinger om, at centerets uafhængighed kan sikres ved, at den større helhed, hvori det skal indgå - Dansk Udenrigs-politisk Akademi - bliver lidt mere uafhængig. Det vil bestemt være et fremskridt, hvis også den øvrige udenrigs-politiske forskning sikres en større uafhængighed og deraf følgende kvalitet. Men det løser ikke i sig selv problemet. Dansk Center for Menneskerettigheder skal have en selvstændig profil og et administrativt råderum, der sikrer, at det hverken direkte eller indirekte mister frihedsgrader i forhold til regeringen eller troværdighed i forhold til udenlandske samarbejdspartnere og FN. Uanset hvordan miseren nu redes ud, efterlader den et pinagtigt indtryk af et land og en regering, der strammer vilkårene for svage grupper, går hårdt til enkeltpersoners og familiers rettigheder og samtidig forsøger at lukke munden på sine potentielle kritikere. Der er tale om et komplet overflødigt fejlskud, der efterlader et alt andet end liberalt indtryk. Om igen, statsminister.