TORSDAG i denne uge fortalte den afgående Venstreborgmester i Skælskør, at han ikke ønskede at anke en insiderdom på 60 dages fængsel for ulovlig aktiehandel til landsretten. Han fastholder dog sin uskyld og mener sig uretfærdigt dømt. Af hensyn til familien foretrækker han 60 dage bag tremmer frem for at overbevise landsretten om sin uskyld. Synspunktet er uholdbart i et retssamfund, og det er ikke mindst beklageligt, at en folkevalgt borgmester sår tvivl om en af demokratiets vigtigste funktioner. Modtager man en straf, erkender man sin skyld, så man kan komme videre i livet. Men borgmesteren vælger aktivt at vende retssamfundet ryggen, ligesom han i realiteten aktivt valgte at vende anstændigheden ryggen, da han i sin tid gennemførte den ulovlige aktiehandel. Sagen er, at borgmesteren kastede sig ud i en aktiespekulation, som fra starten af var himmelråbende usmagelig. Forhistorien er, at borgmesteren var næstformand i Topdanmarks bestyrelse. Topdanmark ejede på det tidspunkt en betydelig aktiepost i RealDanmark. En aktiepost, der skulle cementere et samarbejde, men som var en klods om benet på selskabet, da børsværdien af RealDanmark lå underdrejet på grund af dårlig ledelse og manglende visioner. Men med ét blev posten pludselig til en guldrandet investering, og det alene på grund af at Danske Bank tilbød at købe hele butikken for en klækkelig merpris i forhold til børsværdien. Uden Danske Banks tilbud var aktieposten i RealDanmark lige så kedelig og intetsigende som bagsiden af et frimærke. TOPDANMARK blev som storaktionær forhåndsorienteret om Danske Banks bud, og prisen vakte jubel. Borgmesteren, der sidder i Topdanmarks øverste ledelsesgruppe, påstår, at han ikke blev forhåndsorienteret. Han købte, må det antages, alene på baggrund af en heldig hånd. Men, hvad er det for en hånd, der overhovedet vover at blande sin privatøkonomi sammen med beslutninger, han ved, han kan komme til at træffe i et selskab, hvor han tilhører den lille håndfuld personer, der reelt har det afgørende ord. Den eneste årsag til, at denne sammenblanding kan finde sted, er, at simpel griskhed gør mennesker blinde. Mer' vil ha' mer', tænker flere og flere og handler derefter, for desværre er sagen om borgmesteren ikke enestående. Antallet af insidersager nåede et rekordhøjt niveau i 2001, og ifølge Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet (SØK) er der ingen tegn på, at niveauet vil falde. INSIDERSAGERNE er en form for økonomisk kriminalitet, der næsten pr. definition kun kan gennemføres af velstillede borgere. For at få den såkaldte insiderviden, skal man være tæt på beslutningstagerne. Det må derfor formodes, at de, der gennemfører den økonomiske kriminalitet, i forvejen oppebærer udmærkede lønninger. Meget tyder imidlertid på, at det ikke længere er tilstrækkeligt at have en god lønindkomst. Det oplevede en af Danmarks største fagforeninger, Specialarbejderforbundet (SiD) i løbet af året, da den kendte og respekterede formand for SiD's industrigruppe, Willy Strube, blev afsløret i at have svindlet for 663.164,70 kroner. Gennem et velgennemtænkt plot lænsede han forbundet for midler, der var indbetalt af medlemmer. DA STRUBE til sidst ikke havde flere løgne til at dække over skandalen, valgte han at begå selvmord. Han ville ikke leve med uanstændigheden, hvilket er en tragisk beslutning i første omgang for familien, men også for de mange medlemmer af SiD, som havde krav på en forklaring. Strube vil ikke længere blive husket for de sejre, han opnåede som forhandlingsleder, men som endnu en i rækken af griske personer, der var ligeglad med fællesskabet, blot han kunne få lidt ekstraordinær luksus i dagligdagen. Man kan kun håbe på, at årets markante eksempler på, at økonomisk kriminalitet ikke betaler sig, vil virke præventivt i årene, der kommer, men håbet er spinkelt. Det er i hvert fald påfaldende, at den almindelige griskhed har så gode kår i dagens Danmark, der netop har gennemlevet næsten et helt årti med en uovertruffen forbrugsfest. Og det er endnu mere påfaldende, at folk, der i forvejen har meget, vil risikere navn og ære, blot for at få lidt ekstra praleværdi i forhold til omgivelserne. Læren af årets skandaler er, at kontrol ikke kun skal gennemføres over for den menige medarbejder, men i høj grad også skal rettes mod de øverste i hierarkiet.