FOR TI ÅR SIDEN blev Sovjetunionen nedlagt og Sammenslutningen af Uafhængige Stater (SNG) skabt. 15 lande trådte ind på scenen som selvstændige, da imperiet brød sammen. Det var i sig selv lykkeligt. Og aldeles frydefuldt var det, at vi for første gang i verdenshistorien så et imperium bukke under uden strømme af blod. Blod er efterfølgende flydt under løsrivelseskampe i flere af landene med Tjetjenien som den blodigste. Tjetjenien er stadig den værste skamplet på det nye Rusland, selv om verden efter 11. september ignorerer, at Moskva nu starter en vinteroffensiv, som igen skal medføre »total udradering« af tjetjenske oprørere. Efter manges opfattelse beredte Sovjetunionens krigseventyr i Afghanistan i 1980'erne supermagtens fald. Siden Moskva i 1991 blev berøvet sine kolonier, har først Jeltsin og siden Putin kæmpet for at genrejse Rusland som supermagt. Det er historiens ironi, at USA's krig i Afghanistan nu har bragt det mål nærmere end nogensinde, fordi Rusland er en central brik i den internationale koalition imod terrorisme.DET SER OGSÅ UD til, at USA nu fjerner truslen fra syd imod de centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker: Taleban, som russiske generaler har frygtet, at de kunne blive tvunget til at tage sig af. Ruslands virkelighed er ikke så rosenrød, som vestlige lederes roser til Putin i terrorbekæmpelsens hellige navn lader formode. Overgangen til markedsøkonomi og demokrati er mere end mangelfuld. Man kan kun håbe, at omverdenen igen får overskud til at se mere kritisk på det - ikke mindst på krigen i Tjetjenien. Men muligheden for at integrere Rusland i vestlige institutioner er ved tiåret bedre end før - ikke mindst fordi USA's præsident Bush har erkendt, at han må tale med og ikke blot kan koste rundt med Rusland. Postkommunismens megen dommedagssnak om Rusland er gjort til skamme, selv om meget står tilbage at ønske. Det går aldrig så godt i Rusland, som man håber, men heller aldrig så dårligt, som man frygter. Det giver jo grund til håb og til at minde om, at det var meget værre før, hvor kvalfuld fødslen som selvstændig end stadig er for Rusland og de fleste af de andre fødselarer.