DØDEN OG LEMLÆSTELSEN på landevejen, i byen, på skolevejen og på cykelstien er et livsvilkår, som vi godt ved er en ubehagelig, uberegnelig og smertelig reel trussel i vores hverdag. Hvert år omkommer op mod 500 danskere i trafikken. Mange tusinde kvæstes, og en del af dem vil aldrig kunne vende tilbage til et normalt, lykkeligt og produktivt liv sammen med familie og venner. I løbet af de seneste ti år er hver fjerde voksne dansker blevet berørt af et trafikuheld med personskade - enten personligt eller i den nærmeste familie. Det er endda væsentligt farligere at bevæge sig uden for gadedøren i Danmark sammenlignet med en række af vore nabolande. Risikoen for at dø i trafikken er omkring 40 procent større i Danmark end i Sverige, også nordmænd og englændere er væsentligt mere trygge i trafikken end vi. Som en tyk streg under dette smertelige hverdagsdrama kan vi så tilføje, at i Danmark er der også usædvanligt mange børn og yngre, der bliver ofre i trafikken. DER ER INTET nyt i disse chokerende tal. Vi kan bare ikke lide at blive mindet om dem. Det er svært at leve med tanken, og vi hager os derfor fast i håbet om, at det ikke bliver os selv og vores kære, der skal holde for næste gang. Livet går videre, speederen får et ekstra tryk, mens vi lige sniger os over for gult eller styrter ud i fodgængerfeltet, før den lille røde mand er blevet grøn. Man kan endda kynisk sige, at uheld, død og ulykke altid vil være en omkostning, der skal betales, for at vi personligt og hele samfundet kan opnå alle fordelene ved en let og hurtig transport. Men ligegyldigheden må ikke få lov til at sejre. Det er fortsat alt for farligt at færdes i trafikken. Hverken politikerne, embedsværket eller den enkelte dansker skal have lov til at benytte strudse-taktikken, køre 'lige til kanten' og ellers protestere vildt, når kontante forslag som flere fartfælder, større bøder og hurtigere farvel til kørekortet dukker op. Det kan ikke nytte noget, at mageligheden vinder, hver gang vi vil gå radikalt til værks i kampen mod trafikdræbere som fart, sorte pletter og spritkørsel. DE NEDSLÅENDE kendsgerninger om vores fatale og farefulde trafikliv udgør et stort og helt uacceptabelt samfunds-problem, som det er afgørende at skabe debat om. Det er baggrunden for, at vi her i avisen de næste fjorten dage i et usædvanligt mediesamarbejde med Københavns Radio og Radioavisen, hver dag sætter fokus på vores danske 'Trafikliv'. Målet er at synliggøre problemets omfang og blive i stand til at pege på løsninger, som kan gøre hverdagen tryggere. Danskere overalt i landet vil komme med bud på løsninger og fortælle om store og små trafikinitiativer, som peger den rigtige vej - væk fra fortrængninger, ligegyldighed, død og lemlæstelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
