34 PROCENT af de italienske vælgere deltog i søndagens italienske folkeafstemning for eller imod en reform af landets forfatning i føderal retning. Den ringe deltagelse skal ses i lyset af, at de tre statslige tv-kanaler og deres tre Berlusconiejede konkurrenter generelt har interesseret sig meget lidt for folkeafstemningen, som var udskrevet af den tidligere centrum-venstre-regering. To tredjedele af dem, der stemte, sagde ja til centrum-venstre-partiernes forslag om at give Italiens 20 regioner udvidet selvstyre og blandt andet tillade dem at indgå aftaler med regioner, amter med videre i andre stater og lade regionernes forhold til EU regulere af staten og regionerne i fællesskab. Forslaget afspejler en positiv tendens i alle de store EU-lande, hvor man i de senere år har erkendt, at regionale identiteter, hvad enten de udspringer af økonomiske, sproglige, religiøse eller andre forhold, er realiteter, som man må forholde sig politisk til, og som godt kan trives inden for rammerne af et solidarisk, værdibaseret nationalt fællesskab. Målet er ikke at opløse nationalstaten, men at opbløde den og gøre det nemmere for dens borgere at have flere identitetslag - lokalt, regionalt, nationalt, europæisk - som ikke konkurrerer indbyrdes, men tværtimod supplerer hinanden. REGERINGSPARTIERNE havde anbefalet et nej til forslaget af ret forskellige årsager, som viser koalitionens interne uenighed: Det højre-nationale Alleanza Nazionale frygter for nationens enhed, mens Lega Nord med decentraliserings-minister Umberto Bossi i spidsen ønsker en langt mere vidtgående og liberalistisk decentralisering. Berlusconis Forza Italia betegnede folkeafstemningen som overflødig, mens centrum-højre-katolikkerne undlod at tage stilling, formentlig for ikke at komme på tværs af de italienske biskopper, som sammen med borgmestre og regionalrådsformænd i hele landet har støttet forslaget. Umberto Bossi har udtalt, at regeringen ikke agter at rette sig efter vælgerflertallet, men afstemningen er alligevel en politisk sejr til oppositionen, som, selv om den er i mindretal i parlamentet, har formået at mønstre et flertal blandt vælgerne.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
