DER ER INTET lys for enden af tunnelen, fordi der ingen tunnel er. Det er situationen, efter at ministerpræsident Ariel Sharon for syvende gang aflyste det møde mellem sin udenrigsminister, Shimon Peres, og den palæstinensiske leder, Yassir Arafat. Det er over to uger siden, at Javier Solana erklærede, at der var udsigt til et møde mellem Peres og Arafat. Man var, ifølge Peres, nået så vidt, at man var blevet enig om tidspunktet, men ikke om mødestedet. Arafat er interesseret i, at mødet kommer i stand. Det er et europæisk initiativ, og Arafat ønsker ikke at komme på tværs af EU-landene, som han opfatter som venskabelige. Desuden kan et møde åbne vejen for en indbydelse til Det Hvide Hus, der har ignoreret Arafats signaler om at træffe præsident George W. Bush. Det forholder sig anderledes med Sharon, der har erklæret, at Arafat er en terrorist, der hverken kan eller vil sætte en stopper for palæstinensisk terror, og som Israel derfor ikke kan forhandle med. Indtil videre modstår Sharon det pres, Washington øver på ham, i tro på at amerikanerne vil forstå, at Israels kamp mod Arafat er beslægtet med USAs krig mod Osama bin Laden. Sharons påstand om, at han først vil sende Peres til møde efter 48 timers totalt ildophør, er en garanti for, at et møde ikke vil komme i stand. Selvom Arafat ville, kunne han ikke gennemføre fore-havendet. Han kan ikke kontrollere det voksende antal palæstinensiske grupper, der er af den opfattelse, at israelerne kun forstår magt. Sharons krav er et skalkeskjul. Han ønsker ikke en meningsfuld forhandling med Arafat, fordi han ikke er leveringsdygtig. Han kan ikke give palæstinenserne de forsikringer om israelske indrømmelser, som er forudsætningen for, at Arafat vil vende tilbage til forhandlingsbordet og nedlægge våbnene. Sharon har således placeret Israel som en forhindring på USAs vej mod at inddrage de såkaldt moderate arabiske lande i den internationale koalition mod terrorismen. En skuffet Peres har udtalt, at USA siden Israels oprettelse i 1948 sjældent har afslået israelske ønsker om hjælp. Nu er det Israels tur til at hjælpe USA. Peres er bekymret over den voksende afstand mellem Israel og USA, som Sharons nejpolitik afstedkommer. Jo før USA gør det lysende klart for Sharon, at alliancer er tovejs, jo bedre. For USA som for israelerne, såvel som for palæstinenserne. Sharon banaliserer USAs kamp mod international terror ved at bruge den som påskud til at forhindre endnu et forsøg på at genoplive en fredsproces, som var inden for rækkevidde for mindre end et år siden. Den britiske premierminister Tony Blairs reprimande til Sharon er måske første skridt.