GÅR DEN, så går den. Det er tilsyneladende moralen blandt de teleselskaber, der opererer på det danske marked, når det gælder om at score kassen. Efter i denne uge at have betalt en lille milliard kroner for en række UMTS-licenser, som ingen rigtigt ved, hvad skal bruges til, er strategien tilsyneladende at hente pengene ind igen fra landets ungdom. Vejen til de unges lommer hedder smarte ringetoner, vittigheder eller billeder af popstjerner, der formedelst en rund tier kan sendes til de allestedsnærværende mobiltelefoner. Markedet for den slags teletjenester er allerede oppe på over 100 millioner om året og i hastig vækst. 'Skidegodt, Egon' som Benny ville have sagt i de gamle Olsenbande-film. En ny rapport viser nemlig, at det næsten ingenting koster at sende ringetoner eller billeder, og at op imod 90 procent af indtægterne derfor går lige ned i teleselskabernes lommer. En ganske god profitmargin må man sige, og en ansat ved den investeringsbank, der stod bag rapporten, forklarede da også tidligere på ugen, at de »fik julelys i øjnene« da de indså, hvor mange penge teleselskaberne kunne tjene på det. TELESELSKABERNE forsvarer sig med, at det er 'business as usual', og at markedet sætter sine naturlige grænser for, hvad de kan forlange for deres ydelser. Men i virkeligheden ved de naturligvis lige så godt som os andre, at det ser anderledes ud nede i skolegården, i fritidshjemmet og på barerne. Der gælder det om at have de smarteste ringetoner og det nyeste Britney Spears-billede, og når betalingen så oven i købet først skal falde langt senere over telefonregningen, er det rigtig let at falde for fristelsen til at være med på noderne. Så kære teleselskaber: Helt ærligt - er det ikke en lidt sølle måde at tjene jeres mammon på? Ganske vist lugter penge ikke, men det smager grimt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
