Euroforbeholdet har heldigvis ikke forhindret den danske regering i at føre en politik, der forbereder Danmark på at kunne træde ind i den europæiske inderkreds. På EU-topmødet tilsluttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig en ny mekanisme, der gør krisefonden til trængte eurolande permanent og samtidig gør det muligt for Danmark at kunne bidrage med støttekroner. Beslutningen er ikke alene solidarisk, men også i Danmarks egeninteresse: Som en lille åben økonomi har vi alt at tabe, hvis økonomien i eurozonen destabiliseres yderligere. Derfor er det sund fornuft, at et tværpolitisk flertal i Folketinget støtter regeringens linje. Det vil styrke danske vækstmuligheder. Eurosamarbejdet udvikler sig i disse år langt videre, end der umiddelbart var lagt op til i den Maastrichttraktat, som Danmark har forbehold over for. Men alle andre partier end Enhedslisten har reelt accepteret, at VK-regeringen fører en politik, der lader, som om vi allerede var medlem af euroen.

På venstrefløjen har SF’erne for længst indtaget en pragmatisk position, og på højrefløjen bliver det ikke længere til andet end tom teatertorden fra Dansk Folkeparti. Ideologisk er Dansk Folkeparti formentlig stadig imod, men den økonomiske virkelighed har indhentet værdipolitikken. Efter et langt tilløb forsøgte Kristian Thulesen Dahl at foreslå en folkeafstemning om krisemekanismen.