Det er næsten for godt til at være sandt: Et undertrykt folk i et af Europas nabolande rejser sig i protest mod årtiers misregimente. Efter en blodig kamp, hvor Nato med FN-mandat har bakket opstanden op fra luften, bryder oprøret igennem og erobrer hovedstaden, uden at det kommer til den frygtede massakre. Trods dybe indbyrdes forskelle bekender de forskellige oprørsgrupper sig til et fælles mål om at skabe et nyt Libyen på demokratisk grundlag og med et værdigt retsopgør. Det er nu, det internationale samfund skal række hånden ud til Libyens Nationale Overgangsråd og tilbyde hjælp i den kritiske overgangsfase, hvor måske tæt på en million mennesker er afhængige af humanitær bistand.
Kontaktgruppen må hasteindkaldes, så de mange aktører kan koordinere indbyrdes: FN, Den Arabiske Liga, AU og EU - for blot at nævne de vigtigste. Særlig for EU gælder, at viljen og evnen til at hjælpe Libyen er en afgørende prøve på, om unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik lever op til minimumskravet.
