Hvis vi nu skal være rigtig positive, må vi sige, at det i hvert fald var en god idé at udsende et FN-ikon, Kofi Annan, for at lægge en dæmper på voldsomhederne i Syrien. Vi må også kunne istemme, at internationale observatører midt i brutale konflikter principielt er en god idé. Jo mere omverdenen kan skaffe sig af førstehåndsviden, des bedre grundlag har verden for at handle. Men hvis vi også skal være ærlige, begynder Kofi Annans mission i Syrien at ligne en rigtig forstemmende fiasko. En ting er, at han slet ikke har fået nok observatører til at holde øje med konflikten i hele Syrien. En anden ting er, at de observatører, han faktisk har fået stillet til rådighed, ikke får en jordisk chance for at kigge diktaturet i kortene. I går blev en flok observatører kun ved et tilfælde vidner til en massakre i byen Khan Sheikhoun.
Diktatoren har snydt FN og Annan, så det driver. Diktaturet har ikke som lovet trukket sit militær ud af byer og civile gader. Diktaturet har heller ikke givet pressen fri adgang, og de politiske fanger er ikke blevet løsladt. Dertil kan føjes, at torturen er fortsat, censuren stortrives, og diktaturet myrder landsmænd med enestående foragt for både internationale konventioner, Kofi Annans stadig mere illusoriske fredsplan og de spredte observatører. Nej, hvis Annan og FN’s observatører skulle forestille at være en hjælpende hånd til de trængte syrere, må det føles som i bedste fald et slag i luften, i værste fald et slag i ansigtet. Sig det nu, Kofi Annan! Hvad behøver du at vide mere for at sige rent ud, at Bashar al-Assads diktatur har ladet hånt om aftalen med FN? At han står bag mord på samlebånd? At det ikke længere giver mening at inddrage Assad i løsningen af konflikten i Syrien? Hans diktatur er jo selve problemet. I går blev mindst 21 dræbt i det nordlige Syrien. Hvis de ikke ligefrem blev slået ihjel som led i Assadregimets politik, blev de dræbt som resultat af hans forfejlede regime. At lederen af det danske institut i Damaskus, Anders Hastrup, undervejs er erklæret uønsket af diktaturet, kan næsten modtages som et hæderstegn. Det havde været så trist, hvis diktaturet var glad for hans virke. FN og Kofi Annan bør heller ikke blive nyttige brikker i diktaturets spil. aj
