MAN HØRER stadig nogle steder det synspunkt, at det ikke for alvor vil gøre nogen forskel, om det bliver George W. Bush eller John Kerry, der vinder det amerikanske præsidentvalg på tirsdag. Rigtigt er det, at Kerry ikke fremlægger radikale alternativer til hverken Bushs udenrigspolitik eller hans indenrigspolitik. Alligevel er forskellene større end ved mange tidligere amerikanske valg. Det skyldes først og fremmest den radikale konservatisme, der på en række områder præger Bushregeringen og dens bagland. Det betyder, at der er mere på spil end flere eller færre skattelettelser til de rige eller viljen til at se de enorme problemer i Irak i øjnene - forskelle, der i sig selv er store. ET STED, hvor otte år med Bush kunne komme til at betyde meget for det amerikanske samfund, er Højesteret. Præsidenten udnævner nye dommere, og Bush har ikke lagt skjul på, hvilke holdninger hans kandidater vil være udstyret med. Ved at se på de to mest ekstreme dommere - Antonin Scalia og Clarence Thomas, der samtidig er præsidentens foretrukne - kan man få et indtryk af, hvad der ville ske, hvis de fik fast flertal ved hjælp af ligesindede kolleger: Kvinders ret til abort ville gå tabt i de fleste amerikanske delstater. I Texas og andre steder ville homoseksuelle kunne risikere at blive arresteret i deres eget hjem, hvis de har sex med hinanden. Stater i Bibelbæltet ville ikke længere være afskåret fra at støtte en bestemt religion. En række basale retsgarantier i fængsler, retsvæsen og politiarbejde ville forsvinde. Store dele af den nugældende miljø- og sociallovgivning ville blive underkendt som forfatningsstridig. Et eksempel: Sidste år blev Højesteret bedt om at underkende en lov, der giver amerikanske lønmodtagere ret til at holde op til 12 ugers ulønnet orlov i tilfælde af alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Det lykkedes ikke. Men dommer Scalia og dommer Thomas fastslog i deres mindretalsudtalelse, at de anser det for forfatningsstridigt, at Kongressen vedtager sådanne love. DISSE SKRED følger ikke med uundgåelighed af et genvalg til Bush. Meget afhænger af, hvor mange og hvilke dommersæder der bliver ledige i de kommende år. Og Kongressen har også et - lille - ord at skulle have sagt på området. Men den højreradikalisme, der her er tale om; en ekstremisme, der altså allerede er repræsenteret i USA's Højesteret, og som Bush støtter, er et godt billede på, hvad der også er på spil på tirsdag. Kommer denne form for højreradikalisme for alvor til magten, kan USA på længere sigt blive et helt andet og langt mere brutalt og intolerant samfund end i dag.