Copenhagen Jazz Festival er en af dansk kulturlivs største succeshistorier. I disse dage viser den, hvad den kan. Det er ikke så lidt. Flere end tusinde koncerter bliver det til, 100 spillesteder lægger hus til, og et publikumstal på omkring 250.000 bakker festivalen op. Så alle burde være glade. Men som det er fremgået her i avisen, er alt ikke lutter glæde. Flere af festivalens samarbejdspartnere med spillestedet Montmartre i spidsen kritiserer festivalledelsen for at være enerådig og at favorisere egne arrangementer. LÆS MEREKritik forfølger jazzfestivalen Kritikerne har selvfølgelig deres interesser at pleje, men kravene, de stiller, er ikke urimelige. De er heller ikke nye. For to år siden efterspurgtes nøjagtigt det samme, nemlig en bedre afspejling af spillestedernes koncerter i det officielle program og i det hele taget en større inddragelse af alle de samarbejdspartnere, der gør det muligt overhovedet at afholde en så stor festival i København hvert år. LÆS MEREKoppel: »Jazzfestivalen er en fed, smurt pengemaskine«

Dengang optog festivalledelsen efter lang tavshed en dialog med kritikerne og lovede bl.a. at nedsætte en redaktionskomite med uafhængige medlemmer, som skulle sikre alsidigheden i programmet. Nu viser det sig, at løfterne mest bestod af mundsvejr.