SOM DE FLESTE andre store danske virksomheder har TDC fyldt sin hjemmeside med smukke visioner om tilfredse medarbejdere og samfundsansvar. Og vel at mærke et samfundsansvar, der ifølge TDC rækker længere end til blot at overholde landets love. For at understrege alvoren har TDC oven i købet nedsat et udvalg med koncernchef Henning Dyremose i spidsen, som har ansvaret for at sikre, at TDC's »samfundsansvar indtænkes i vores aktiviteter og handlinger«. Hvordan det hænger sammen med den seneste fyringsrunde, hvor 630 stillinger skæres væk, står hen i det uvisse. Realiteten er, at halvdelen af de fyrede ryger på gaden. Mange af dem uden mulighed for at finde et nyt job. De er enten for gamle eller for specialiserede til at blive omskolet til nye job. Samfundet må altså endnu en gang gå ind og betale for den sociale oprydning efter et stort dansk selskab, der blot vælger at skaffe sig af med hundredvis af medarbejdere, selv om firmaets overskud er større end nogensinde. I 2004 fik TDC således et overskud på 9 milliarder kroner. IKKE FORDI det skal være forbudt at fyre for et selskab med overskud. Tværtimod er et fleksibelt arbejdsmarked alfa og omega for et velfungerende velfærdssamfund. Men hvis vi skal bevare opbakningen til et fleksibelt arbejdsmarked, kræver det, at de store virksomheder tager deres polerede ord om samfundsansvar alvorligt. F.eks. ved at belønne de hundredvis af teknikere, der i årevis har ydet bidraget til TDC's milliardoverskud, med mere end en fyreseddel. Hvis andre store virksomheder følger TDC's eksempel, kan man ikke fortænke de ansatte i at give pokker i fleksibiliteten. Og som vi har set i Tyskland, kan det hurtigt blive dyrt for samfundet, hvis virksomhedernes muligheder for at hyre og fyre bliver indskrænket. Hvis det sker, bliver det for alvor svært at få nutidens samfund til at hænge sammen.