DET VAR en sjælden forbrødring mellem arbejdsgivere, arbejdere og studenter, der i går tvang Venezuelas populistiske præsident Hugo Chavez til at kaste håndklædet i ringen og træde tilbage efter blodige optøjer i hovedstaden Caracas' gader. Kronen på værket leverede landets magtfulde militær, der benyttede lejligheden til at skaffe sig af med Chavez, der som tidligere faldskærmssoldat ganske vist kom fra militærets egne rækker og i begyndelsen var umådeligt populær, men som gennem længere tid har vakt murren i rækkerne på grund af sin despotiske adfærd. EN TRE dage lang strejke i Venezuelas olieindustri blev den afgørende faktor for Chavez' fald, og det er ikke tilfældigt, for den nationaliserede olieproduktion udgør selve rygraden i landets økonomi. Venezuela er verdens fjerdestørste olieproducent, og olien udgør 75 pct. af landets importindtægter. Da Chavez kom til magten for tre år siden, var oliepriserne på deres højeste, men i stedet for at udnytte den situation til at gøre landet mindre afhængigt af olie og forbedre forholdene for de 80 pct. af landets befolkning, der lever i fattigdom, valgte Chavez at styrke Venezuelas position i OPEC for at holde oliepriserne høje. I spidsen for den mægtige olieindustri udnævnte Chavez en loyal, men uduelig general, og modstanden mod præsidenten voksede støt, såvel blandt de fattige, der oprindeligt gav ham en jordskredssejr, som blandt middelklasse og den elite, der allerede fra starten hadede ham. MENS VERDEN mumler noget om at respektere Venezuelas demokrati, er sandheden, at alle, ikke mindst USA, føler stærk lettelse over Hugo Chavez ' exit. Dels har uro i Venezuelas olieindustri alvorlige konsekvenser for USA, der aftager halvdelen af landets produktion. Dels har USA set med bekymring på både Chavez' stadig stærkere bånd til Cubas Fidel Castro og på præsidentens tvivlsomme fortolkning af demokrati, der blandt andet har betydet sanktioner mod en kritisk presse. Til USA's tilfredshed har venezuelanerne selv ordnet problemet. Spørgsmålet er bare, hvad der så kommer i stedet for den faldne præsident.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
