0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Domænetab

Engelsk for begyndere

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Enhver, der har forsøgt sig på sit skoleengelsk blandt indfødte engelsktalende, ved, hvor reducerende en oplevelse det er ikke at kunne udtrykke sig præcist.

Man føler sig ikke blot sprogligt handikappet. Det er hele ens personlighed, der ændres, når sproget forsimples, og man kommer til at fremstå mindre begavet, end man er.

Særligt alvorlig er den sproglige uformåen, når det er ens faglighed og professionelle kompetence, der står på spil. Det kan mange danske studerende og forskere tale med om.

Mens de venter på, at deres universiteter får formuleret en egentlig sprogpolitik (medmindre man vil kalde en entydig satsning på det danske sprog for en sprogpolitik), har de for længst været nødt til at indføre deres egen sprogpolitik og gøre engelsk til deres faglige sprog. Ikke mindst de tekniske og naturvidenskabelige uddannelserhar givet op over for dansk.

Det er den udvikling, man i fagsproget kalder 'domænetab' - et ord, der næppe har dansk indfødsret, men som bruges på dansk for at beskrive, at modersmålet erstattes af et fremmedsprog i sammenhænge, hvor man ellers har kunnet klare sig med modersmålet.

NÅR undersøgelse fra Nordens Sprogråd under Nordisk Ministerråd viser, at de nordiske universitetsrektorer er noget nær enige om, at fremtidens studerende og deres lærere skal kunne udtrykke sig fagligt på både deres modersmål og på engelsk, synes det derfor at være en erkendelse, der kommer post festum.

Noget tyder på, at man alt for længe har foregøglet sig selv, at engelsk på gymnasieniveau var fuldt tilstrækkeligt til at kunne begå sig fagligt på universitetsniveau. Samtidig synes man at have ignoreret, at de nordiske sprog, deriblandt dansk, på visse fagområder har tabt terræn til engelsk.

Det er regeringens erklærede mål at få flere danske studerende til udlandet. Et af midlerne, måske det vigtigste, er at sikre, at universiteterne kan give de studerende en undervisning på engelsk, der giver dem en faglig identitet og kompetence på både dansk og engelsk. Det kræver først og fremmest, at deres lærere færdes hjemmevant på engelsk.

Da det langtfra er tilfældet, må der tænkes i sprogundervisning til både lærere og studerende og i attraktive ordninger for gæstelærere, som kan løfte niveauet.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere