0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Leder Sabbatår

Unge må tidligere i gang med studierne.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET ER ikke noget problem, at unge tager et, to, tre eller flere sabbatår efter gymnasiet, før de sætter sig i auditoriet på et universitet eller en anden højere læreanstalt.

Sabbatårene vil nemlig gøre de unge så modne, at de ofte fuldfører deres uddannelse relativt hurtigt, når de endelig kommer i gang. Med andre ord: Jo senere man kommer i gang - jo hurtigere vil man gøre sig færdig på grund af færre frafald og studieskift.

Sådan lød den bekvemme argumentation, som blandt andre en prodekan fra Københavns Universitet fremførte i gårsdagens avis. Og som formentlig allerede er blevet kysset og krammet af de mange tusind danske studenter, der er i gang med at passe børn, vaske gulve eller servere pizzaer.

Men argumentationen holder naturligvis ikke. Hvis den gjorde, skulle danske studerende gennemføre deres uddannelser hurtigere end studerende i andre lande. Hvad de ikke gør.

Danmark har ikke kun europarekord i at starte sent på den videregående uddannelse - gennemsnitsalderen er 23 år. Vi har også europarekorden i at blive sent færdige. I dag er gennemsnitsalderen for en nybagt kandidat 30 år, mens den i Holland er 25,5 år.

NOK SÅ mange bekvemme pseudoargumenter kan ikke skjule sandheden: Det er et problem, at syv ud af ti danske unge tager et eller flere år ud af kalenderen efter gymnasiet, før de går i gang med deres uddannelse. Det er et problem for den enkelte - som kommer alt for sent ud på arbejdsmarkedet. Men i allerhøjeste grad også for det omgivende samfund.

Et velfærdssamfund som det danske - hvor blandt andet uddannelser er gratis - skal nu engang finansieres. Og her er de højtuddannede vidensarbejdere væsentlige. Danmark befinder sig midt i en globaliseret vidensøkonomi præget af benhård konkurrence. I den situation er det svært at finde visdommen i, at landets klogeste hoveder arbejder i en børnehave eller i en kantine, indtil de er godt oppe i 20'erne.

DER SKAL ske noget. Men hvad? F.eks. kan man indrette SU-systemet med et incitament til at starte tidligt efter gymnasiet, gøre studierne mere effektive mv. Men frem for alt handler det om holdningsændringer. Om at gøre det mindre tjekket at vente med en uddannelse. Som studiechef Jacob Lange på Københavns Universitet sagde i gårsdagens avis:

»Det er næsten flovt ikke at være skoletræt efter gymnasiet, og et par sabbatår bekymrer hverken forældrene eller den unge. Tværtimod«.

Det er just denne udbredte holdning, som vi skal modsige - i stedet for at stryge den med hårene med bekvemme pseudoargumenter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere