0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kloning? Tak!

Bioteknologi er ikke på forhånd ondt

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SÅ SKETE det. En gruppe forskere fra Sydkorea står bag et gennembrud, når det gælder stamcelleforskning. Det er nemlig lykkedes forskerne at frembringe menneskelige blastocyster - altså celleklumper - der indeholder det klonede menneskes egne gener. Med andre ord: Mennesket er kommet tættere på muligheden for at kunne klone sig selv - selv om den stadig ligger langt derude.

Nyheden har allerede fået bioteknologiske skeptikere til at tænde advarselslamperne. »Menneskekloningens tidsalder er kommet«, lyder det således advarende fra bioetiske eksperter i USA. Og har skeptikerne ikke en pointe? Er dette ikke det første skridt ud på glidebanen, der med sikkerhed vil føre til Frankensteintilstande: klonede mennesker og reservedelslagre med organer til de velstillede?

SVARET ER: Nej. Bioteknologien er jo ikke per definition ond og farlig. Vi står her med en teknologi, som kan bruges til en masse fornuftige og fantastiske formål. Og det gælder i høj grad også det nye gennembrud fra Sydkorea. Hvis vi kan lave celler med det klonede menneskes egne gener, må vi nemlig også kunne transplantere cellerne ind i personen igen. Og lykkes det, vil vi kunne behandle en lang række sygdomme i fremtiden. Dét er det langsigtede perspektiv.

Derfor: Når skeptikerne på forhånd stiller sig på bagbenene, er de i virkeligheden med til at forhindre udviklingen af en teknologi, der på længere sigt kan vise sig at kunne helbrede mange mennesker.

Svenskerne er allerede godt på vej til at tillade teknikken med såkaldt terapeutisk kloning, hvor man udvikler stamceller fra et klonet menneskeembryon til at kurere sygdomme hos det klonede menneske. Denne fremgangsmåde er forbudt i Danmark, men spørgsmålet er, om det ikke kunne være en idé at følge det svenske eksempel.

NÅR DET ER sagt, er det naturligvis klart, at vi skal undgå bioteknologiens faldgruber: For det første må vi sikre, at forskningen går videre på forsvarlig måde - blandt andet i forhold til at beskytte de kvinder, der leverer æggene. Og dernæst skal vi fordømme forsøg på at klone mennesker. Dette kræver lovgivning og internationale initiativer.

Men formår vi at sætte et etisk og juridisk hegn op omkring bioteknologien, kan den blive til meget stor gavn for menneskeheden i fremtiden.

Og til de kræfter, der stadig siger nej til bioteknologien, er der blot at sige: Man har ikke blot ansvaret for det, man gør, men også for det, man undlader at gøre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere