SÅ SKETE det. En gruppe forskere fra Sydkorea står bag et gennembrud, når det gælder stamcelleforskning. Det er nemlig lykkedes forskerne at frembringe menneskelige blastocyster - altså celleklumper - der indeholder det klonede menneskes egne gener. Med andre ord: Mennesket er kommet tættere på muligheden for at kunne klone sig selv - selv om den stadig ligger langt derude. Nyheden har allerede fået bioteknologiske skeptikere til at tænde advarselslamperne. »Menneskekloningens tidsalder er kommet«, lyder det således advarende fra bioetiske eksperter i USA. Og har skeptikerne ikke en pointe? Er dette ikke det første skridt ud på glidebanen, der med sikkerhed vil føre til Frankensteintilstande: klonede mennesker og reservedelslagre med organer til de velstillede? SVARET ER: Nej. Bioteknologien er jo ikke per definition ond og farlig. Vi står her med en teknologi, som kan bruges til en masse fornuftige og fantastiske formål. Og det gælder i høj grad også det nye gennembrud fra Sydkorea. Hvis vi kan lave celler med det klonede menneskes egne gener, må vi nemlig også kunne transplantere cellerne ind i personen igen. Og lykkes det, vil vi kunne behandle en lang række sygdomme i fremtiden. Dét er det langsigtede perspektiv. Derfor: Når skeptikerne på forhånd stiller sig på bagbenene, er de i virkeligheden med til at forhindre udviklingen af en teknologi, der på længere sigt kan vise sig at kunne helbrede mange mennesker. Svenskerne er allerede godt på vej til at tillade teknikken med såkaldt terapeutisk kloning, hvor man udvikler stamceller fra et klonet menneskeembryon til at kurere sygdomme hos det klonede menneske. Denne fremgangsmåde er forbudt i Danmark, men spørgsmålet er, om det ikke kunne være en idé at følge det svenske eksempel. NÅR DET ER sagt, er det naturligvis klart, at vi skal undgå bioteknologiens faldgruber: For det første må vi sikre, at forskningen går videre på forsvarlig måde - blandt andet i forhold til at beskytte de kvinder, der leverer æggene. Og dernæst skal vi fordømme forsøg på at klone mennesker. Dette kræver lovgivning og internationale initiativer. Men formår vi at sætte et etisk og juridisk hegn op omkring bioteknologien, kan den blive til meget stor gavn for menneskeheden i fremtiden. Og til de kræfter, der stadig siger nej til bioteknologien, er der blot at sige: Man har ikke blot ansvaret for det, man gør, men også for det, man undlader at gøre.