Erdogan, den tyrkiske regeringsleder, må have et problem med nerverne. Her havde han en oplagt chance for at vise, at der er forskel på diktatur og demokrati, og at Tyrkiet hører hjemme i demokratierne. Så er det virkelig håbløst at reagere som en enerådig patriark frem for at række armene ud som en forsonlig landsfader.

Demonstranterne i Istanbul var ikke fra begyndelsen ude efter hans regering. De ville bare bevare en lille park. Men få blev til mange, og Erdogan har ikke evnet at favne sine landsmænd. I stedet har han valgt at møde folkets ildhu med politiets magt.