Vi indleder i dag en indsamling, der skal støtte arbejdet med udsatte kvinder i Kabul. ’Udsatte’ er en svag betegnelse for de skæbner, der ender på kvindecentre i Centralasien. Når det gælder kvinder, er Afghanistan på mange måder et samfund, der ikke har forladt det nittende århundrede, endsige er kommet ind i det enogtyvende. Men at levetiden er kort, kønsrollerne patriarkalske og vilkårene rå for de fleste, betyder ikke, at der ikke findes stærke og selvstændige, veluddannede og modige afghanske kvinder, der hjælper deres medsøstre, både når de flygter fra ekstreme overgreb, eller når de bare forsøger at fastholde en værdig plads i samfundet på vilkår, vi i Europa forlod i forrige århundrede. En af dem fik Politikens frihedspris sidste år.

LÆS ARTIKELAfghansk fyrtårn tør tale krigsherrer imod Kabul har været fri af Taleban-kontrol i ni år. Men det er langtfra kun Taleban, der er kvindernes problem. Mange af de krigsherrer, som præsident Karzai og de vestlige koalitionsstyrker i landet er allierede med, optræder også ekstremt kvindeundertrykkende. Og mange af de rettigheder, de afghanske kvinder har fået papir på i de senere år, gælder ikke i praksis.