0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange elever tager ikke gymnasiet alvorligt

Hvorfor er det kun15 procent af gymnasieeleverne der altid laver deres lektier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Roald Als

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Løsninger, der lyder lette, er nemme at falde for. Særlig to forslag til at dæmme op for det almene gymnasiums oplagte udfordringer er moderne: færre elever og karakterkrav for at komme ind.

Dansk Folkeparti vil helt op på syv i gennemsnit, mens Venstre taler om fire. Regeringen er afvisende.

I dag er det syv ud af ti elever, der søger gymnasiet efter folkeskolen. Det er langtfra alle, der får nok ud af det, og derfor er det oplagt at se på, om de alternative ungdomsuddannelser kan gøres mere tiltrækkende.

Men det kan være kontraproduktivt at lade, som om der findes lette løsninger på gymnasiets kvaler. Det gør der ikke. De er kulturelt betingede og kræver en bredere samfundsindsats.

Derfor er der både brug for en justering af gymnasiereformen fra 2005 og for en værdidebat om danskernes tilgang til uddannelse. Mange skønner åbenbart ikke nok på den.

En undersøgelse af undervisningen i gymnasiet, som Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet har gennemført, og som knap 1.500 elever har svaret på, viste, at fire ud af ti gymnasieelever laver lektier af og til, sjældent eller aldrig, mens kun 15 procent altid laver deres lektier.

Samtidig er drukkulturen visse steder kommet ud af kontrol: Vi hører om rusture, der er en parade af organiserede ølstafetter, mens det faglige indhold forsvinder i alkoholtågerne.

Gymnasierne må tage større ansvar for, at eleverne ikke får et usundt forhold til alkohol, og have fokus på at tale med eleverne om, hvordan man bedst er sammen i et fagligt og socialt fællesskab. Med og uden øl.

Disse problemer har mange årsager. En af dem er utvivlsomt, at nogle af eleverne ikke tager gymnasiet alvorligt nok, som undervisningsminister Christine Antorini var inde på i en debat om gymnasiernes fremtid på Politikens scene til Folkemødet på Bornholm.

Forestillingen om, at gymnasiets problemer løser sig, hvis mange bliver til færre via karakterkrav, er for let. Det kan være udmærket at tænke i strukturelle forandringer på sigt.

Men de væsentligste forandringer, der her er brug for, skal skabes hos de unge selv.

Politikere, forældre, rektorer og lærere må sætte gang i en ærlig værdidebat med de unge om, hvad de ønsker af deres tre år på tærsklen til fremtiden.

------

Rettelse: VI skrev i en tidligere version, at gymnasiereformen blev indført i 2006. Det skete ved begyndelsen af skoleåret 2005/06.

ak

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar