Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tre gode gymnasieår forvandles nemt til tre ydmygende år

Gymnasiet er et skib, hvor kaptajnen ikke kan finde sit søkort, hvor besætningen har travlt med at arbejde ved pumperne, men hvor passagererne fester på dækket.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

STX eller det almene gymnasium har svært ved at finde sig selv for tiden.

Det er ikke kun ærgerligt for lærere og ledelse, men også urimeligt og for en stor dels vedkommende ydmygende for eleverne. Lad os tage de mest presserende problemer et for et:

Vi har et optag, som oprindelig bunder i Socialdemokratiets gode tanker om ligelig adgang for alle, men som efterhånden er blevet til alles ligelige ret til deltagelse. Og det er jo ikke helt det samme.

Alle med samme gode forudsætninger og med lyst til en boglig ungdomsuddannelse er blevet til alle stort set uden undtagelse – også med mindre gode forudsætninger og uden lyst til boglig ungdomsuddannelse.

At unge, der har 02 eller mindre i gennemsnit ved afgangsprøverne i folkeskolen, uden problemer bliver sluset ind i en ungdomsuddannelse, som på ingen måde har evner eller muligheder for at motivere de elever til boglige aktiviteter, er jo det rene vanvid – ikke kun for de ansatte, men også for de unge, som ikke vejledes godt nok til at vælge den ungdomsuddannelse, som de har evner til.

For en meget stor del af de unge bliver resultatet tre år med gode fester, men med daglige ydmygelser i form af ikke at kunne stå op mod de faglige krav. Og de tre gode år bliver til tre dårlige år, hvor man ikke slog til.

Det er totalt urimeligt over for unge i tre af deres vigtigste ungdomsår, men det er også urimeligt over for de lærere, som ikke ved deres gode råd i deres oprigtige lyst til at få alle med.

Og dermed er vi ved gymnasiets hverdag. Stort set hver time domineres af særdeles spredt deltagelse og ofte en uro, som det kan være svært at skære igennem. En meget stor del af en klasse bruger deres pc til Facebook eller lignende virtuelle aktiviteter, ligesom telefonerne under bordene indimellem gløder af sms’er.

Den virtuelle virkelighed er for alt for mange mere tiltrækkende end det faglige udbytte, som den virkelige virkelighed tilbyder.

Problemerne takles på særdeles forskellig vis af lærerne, lige fra: ’i min tid sænkede vi også slagskibe bag bøgerne’ over ’det rager mig en høstblomst, for det er deres eget ansvar’ til ’hvad fanden skal vi gøre?’.

Og det mest besynderlige er, at eleverne i almindelighed elsker, når en lærer resolut smider dem ud, som ikke er med i den virkelige virkelighed: ’Endelig en lærer, som tager sit ansvar alvorligt!’.

At problemet er alment – også lærere og rektorer har det samme mønster ved personalemøder og konferencer – gør jo ikke problemerne mindre.

Ligesom der findes antabus mod overdreven alkoholindtagelse, kunne man ønske sig en antifacebookpille, som alle uden undtagelse skulle indtage hver morgen.

Et tredje problem er delvis selvskabt: Vi har svært ved den nye karakterskala. Før var der tre karakterer under bestået niveau, nu er der to, hvoraf den ene, -03, forekommer mange alt for grusom, fordi den er med til at trække gennemsnittet ekstra kraftigt ned.

Derfor bruges den også meget sjældent.

I stedet har vi ondt af de unge, som jo har det svært nok i forvejen, og en minimal deltagelse i undervisningen, hvor faglige spørgsmål responderes med smalltalk, vurderes til gengæld til 02, altså bestået.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eleverne gør jo, hvad de kan, og i vores sammenhæng er det ofte meget lidt, men derfor er der jo ingen grund til helt at tage modet fra dem.

Og hvad med kaptajnen, som ikke kan finde sit søkort?

Det handler i virkeligheden om manglende værdisætning – og her har et gymnasiums rektor et afgørende ansvar. Vi har hver sine pædagogiske og faglige tilgange, men målet, dannelsesrummet, som vi opererer i, skal vi være enige om.

Og i netop den sammenhæng er det væsentligt – som uddannelsesforskeren Thomas Ziehe siger det – at være enige om et modspil til elevernes virtuelle virkeligheder, at danne eleverne til en praktisk og reel tilværelse, som kræver både viden, deltagelse og engagement, en tilværelse, som er virkelig virkelighed.

Heldigvis er der nu kommet en debat om, hvordan vi kommer videre. Nogle mener, at vi skal sætte et karakterkrav fra folkeskolen på 4, andre på 7.

Andre igen mener, at vi skal videre uden karakterkrav, men med et fokus på værdier. Vi vil foreslå det sidste som udgangspunkt.

Måske skal vi foreløbig sætte 4 som adgangskrav, men det væsentligste må ikke være tallet, men en optagelsessamtale eller test, der fokuserer på modenhed og engagement.

Måske kan folk uden for gymnasiet hjælpe os her.

Tre gode år?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her ved dette års eksaminer har vi alt for ofte mødt karakterer, der enten var meget langt nede eller meget højt oppe. Til eksamen afslører det sig, hvem der er vindere, og hvem der er tabere.

Men kan vi være bekendt at være et gymnasium, hvor en meget stor del af eleverne får gennemsnit, der ikke kan bruges til noget, et gymnasium, som slås med elever, der aldrig har været motiverede til gymnasiet, og et gymnasium, der – trods alle festerne – forvandler de tre gode år til de tre ydmygende år.

Vi synes ikke, vi kan være det bekendt!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden