0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ubegribeligt

Forbrydere iblandt os

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EN LANG række forbrydere, der har langt mere på samvittigheden end selv de værste af vore almindelige kriminelle, opholder sig permanent her i landet - og vel at mærke ikke under lås og slå. Det er, hvad vi i Politiken Søndag kunne afsløre - og der er vel at mærke ikke tale om påstande eller formodninger, men om oplysninger afgivet af de pågældende selv til danske myndigheder. Fra en af Saddam Husseins generaler, der har titusinder af uskyldige kurdere på sin samvittighed, til en oberst i terrorgruppen PFLP, over en lang række mere anonyme afrikanske og mellemøstlige torturbødler og massemordere. Fordi de selv har fortalt om deres gerninger, har de ikke kunnet opnå asyl, men da de ikke kan udvises til de vederstyggelige regimer, de kommer fra, lever de frit her i landet for egne penge (eller på statslige lommepenge).

Samtidig er der grund til at tro, at et langt større antal forbrydere har fået asyl uanset deres baggrund, fordi de ikke helt så entydigt selv har tilstået. I begge tilfælde er oplysningerne ikke videregivet til anklagemyndigheden med henblik på strafforfølgelse, og det er usikkert, om de er videregivet til PET. Asylretten er en fornem institution, som der bør værnes om. At flygtninge typisk er forbrydere set med det regimes øjne, hvorfra de flygter, ligger i sagens natur. Og selv om asylrettens oprindelige kerneområde er de mennesker, der ville have været samvittighedsfanger, hvis de var blevet hjemme - og som altså ikke har brugt vold - så kan deltagelse i en væbnet kamp heller ikke automatisk afskære en fra asyl.

Den enes terrorist er som bekendt den andens frihedskæmper.
Men derfra til reelt at give opholdstilladelse (tålt ophold) - for slet ikke at tale om asyl - til mennesker, der har begået så grove overgreb mod uskyldige, som dem, vi beskrev i gårsdagens avis, er der et meget langt skridt. At der blandt de mange uskyldigt forfulgte, vi har taget imod i årenes løb, skjulte sig enkelte brodne kar, vil være forståeligt for de fleste. Det er heller ikke alle almindelige forbrydere, der bliver afsløret. Men at danske myndigheder i flere årtier øjensynligt systematisk har ignoreret et stort antal åbenbare tilståelsessager af så grov en kaliber ligner en regulær skandale.

AT MYNDIGHEDERNE i praksis har lagt mere vægt på, om forbrydelserne var politisk snarere end personligt motiveret end på forbrydelsernes art og omfang, ligner også en provokation mod sund fornuft. Det er den slags ræsonnementer, der gør en almindelig affektmorder til en større skurk end en Hitler, en Saddam eller en Milosevic.
Blandt de forbrydere, vi taler om, er der både almindelige krigsforbrydere og torturbødler og nogle, der har deltaget i international terrorisme. Om der også er medlemmer af Osama bin Ladens netværk er mere uklart, men eksistensen af de egyptiske grupper, der er i centrum for USA's store efterforskning lige nu, og som har haft repræsentanter her i landet, gør det svært at udelukke muligheden.

MEN HVAD skulle man så have gjort med disse mennesker? For det første er det åbenbart, at en række ikke mindst palæstinensere, der har fået asyl i 1980'erne og 1990'erne, ikke burde have haft det. I så fald var også de kommet i kategorien med 'tålt ophold', om end en udlevering til Israel vel ikke på forhånd kan udelukkes, da Israel ikke har dødsstraf. Men hvad med dem, der skulle udvises til lande, som praktiserer dødsstraf og i øvrigt på ingen måde lever op til elementære krav om en fair retssag?

På sigt er svaret den internationale krigsforbryderdomstol, som Danmark da også arbejder for. I mellemtiden må der indledes retsforfølgelse herhjemme. Om det kræver nye bestemmelser, eller om det kunne være sket allerede i medfør af den gældende straffelov kombineret med de internationale konventioner, som Danmark for længst har tilsluttet sig, er usikkert. Hvad der til gengæld er ganske sikkert, er det utålelige i, at man i stedet har valgt en tredje og fuldstændig uholdbar løsning: Forbrydere iblandt os - og i visse tilfælde oven i købet forbrydere, der måske er i forbindelse med andre forbrydere, der stadig er aktive.

DER ER ingen, der påstår, at dette er et let område - hverken juridisk eller efterforskningsmæssigt. Men at danske myndigheder har stukket hovedet i busken over for et åbenlyst problem, der kun er blevet større og større, er på den anden side indlysende. Og hvad skal man sige om vores statsminister, justitsminister og PET, der for to weekender siden forsikrede os om, at der hverken var terrorister i landet eller politiske begrænsninger på politiets og efterretningstjenestens arbejde med den slags sager? Glad amatørisme - politisk selvmål - skandaløst hastværk? Vi savner ord. Men det gør oppositionen helt sikkert ikke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere