I HVERT FALD to af de danske EU-forbehold - om henholdsvis det retlige og det forsvarsmæssige samarbejde - vil komme til afstemning i den kommende valgperiode, hvis Social-demokratiet og Det Radikale Venstre får vælgernes opbakning til at fortsætte deres regeringssamarbejde. Det følger senest af udenrigsminister Mogens Lykketofts udmelding, som understøtter billedet af to regerings-partier, som i det mindste er mere præcise end regerings-rivalerne Venstre og de konservative, der måske nok er enige i synet på de to forbehold, men som ikke ønsker at lade sig binde tidsmæssigt i forhold til en ny afstemning. De mulige politiske omkostninger er ellers til at overskue, eftersom den kommende EU-udvidelse med stor sandsynlighed vil blive ledsaget af en ny EU-traktat, som alligevel skal til folkeafstemning i løbet af få år. Hvis de politiske partier virkelig ønsker en debat om de danske forbehold, burde de meget mere præcist fortælle, om de ønsker en afstemning tidligt i den kommende valgperiode, og senest før Danmark overtager EU-formandskabet om mindre end et år. Der er god grund til at gøre det. VI HAR SÅLEDES statsministerens ord for, at verden ikke er den samme efter terroraktionerne i USA. Det har både tydeliggjort behovet for et tæt retligt samarbejde og de betydelige politiske omkostninger ved et EU, der ikke kan tale med én tunge over for USA. Danmark har tilmed valgt at lægge sig tæt op ad USA, hvis militære dispositioner vi er uden indflydelse på, mens vi med EU-forbeholdene har lagt luft til lande, som vi er langt tættere knyttet til - og hvis dispositioner vi kunne have haft direkte indflydelse på. På det retlige område følger Danmark i en række tilfælde passivt op på EU-initiativer, som ikke har været en del af den demokratiske proces, de ville have været, hvis Danmark kunne spille en aktiv rolle i denne del af EU-samarbejdet også. Det er kort sagt svært at se argumenterne for de danske forbehold og lige så svært at se argumenterne for at udskyde en afstemning om dem til efter det danske EU-formandskab.