JERNNÆVE I EN fløjlshandske, fløjlsnæve i en jernhandske eller noget helt tredje? Tonen i den kommende VK-regerings grundlag er klart borgerlig-liberal, men ser man på det politiske indhold på centrale velfærdsområder, er valgkampens billede af Anders Fogh Rasmussen som en næsten socialdemokratisk politiker intakt: 'Systemdanmark' skal bekæmpes, individets stilling over for statsmagten skal styrkes, den enkelte skal have øget valgfrihed på en række områder, statsligt ejede virksomheder, som DONG og Post Danmark, skal privatiseres, og den offentlige sektor skal i almindelighed slankes. Retorisk stikker regeringsgrundlaget klart af fra en socialdemokratisk regerings måde at formulere sig på, men når det kommer til substansen, vil V og K »styrke sygehusene, omsorgen for de ældre og hjælpen til de svageste«, ligesom »et stærkt offentligt sygehusvæsen med gratis behandling for alle skal være den absolutte grundsten i al sygdomsbehandling«. Anders Fogh Rasmussen lægger ikke op til minimalstat, men fastholder - og udbygger med halvanden milliard kroner til sygehusene og en halv milliard kroner til de ældre - i vid udstrækning den socialstat, som den afgående regering var eksponent for. Det ændrer lyrikken hist og her om mere valgfrihed mellem offentlige og private løsninger ikke på. Også på skatteområdet er tonen afdæmpet. V og K ønsker på længere sigt, at det bebudede skattestop skal afløses af et fald i skatterne, men pinsepakken er ikke omfattet af skattestoppet, som danskerne derfor først for alvor vil kunne mærke i 2003. Sikkerhedspolitisk er der intet nyt under solen, men i forhold til EU går regeringen på kattepoter. Den finder Danmarks fire forbehold i strid med Danmarks interesser, men lover, formentlig som en indrømmelse til Dansk Folkeparti, ingen folkeafstemning i løbet af de næste fire år. DER, HVOR Danmarks nye regering for alvor hejser det sorte flag, er i forhold til ulandsbistanden, som skal mindskes med halvanden milliard kroner, trafikpolitikken, der med sin indrømmelse til fartglade bilister fremstår som en stupid - og dødsensfarlig - provokation, samt på udlændinge- og retspolitikken, hvor regeringens strammerkurs og afhængighed af Pia Kjærsgaard er tydelig. Ulandsbistanden skal ned, udlændingene skal ud og straffene skal op. Så kort kan det siges. På udlændingeområdet er retorikken brutal og ubehagelig, men det er bemærkelsesværdigt, at VK-regeringen ikke direkte nævner, at retskravet om familiesammenføringer skal fjernes, men i stedet formulerer sig så elastisk, at den ikke er forpligtet på Dansk Folkepartis hovedkrav. REGERINGSGRUNDLAGET nævner igen og igen, at Anders Fogh og co. vil afskaffe masser af statslige råd, nævn og udvalg, men det forhindrer dog ikke regeringen i at ville oprette fem-seks nye, magtfulde af slagsen: Institut for Miljøvurdering, en retssikkerhedskommission, Det Sociale Råd, der skal følge indsatsen, der skal hjælpe samfundets svageste og styrke det civile samfunds mulighed for at løfte opgaven, en række nye 'testpaneler' i Erhvervsministeriets regi samt en såkaldt regelforenklingsenhed under Finansministeriet, hvis opgave det netop bliver at fælde træer i statsmagtens bureaukratiske jungle. Det er tydeligt, at den kommende borgerlige regering ikke nærer en voldsom kærlighed til dele af det socialdemokratiserede statsapparat. De nye udvalg fremstår næsten som mistillidsinstanser. PÅ ÉT OMRÅDE vil V og K ikke have statsmagten til at trække følehornene tilbage, og det kan komme til at gå kraftigt ud over den socialdemokratiske fagbevægelse. Til regeringens ønske om at fjerne alle eksklusivaftaler og oprette tværfaglige a-kasser kommer et lovforslag om etablering af en statslig, tværgående a- kasse. Forslaget vil give lønmodtagerne øget valgfrihed, men kan, hvis det svækker fagforbundene, der er vant til at arbejde tæt sammen med a-kasserne, også komme til at svække den berømte danske model, hvor stærke arbejdsmarkedsparter forhandler alt det på plads, der netop i mange andre lande er lovstof. Anders Fogh Rasmussens program er præcis så midtsøgende på velfærdsområdet og ubehageligt intolerant og usolidarisk på udlændinge- og ulandspolitikken som lovet under valgkampen. Løftebrud kan man i hvert fald ikke beskylde Danmarks nye statsminister for.