AT KIRKEMINISTER Tove Fergo er en slags permanent politisk hovsamissil kommer næppe som en overraskelse for Anders Fogh Rasmussen. Valg og regeringsdannelse blev gennemført med militarisk præcision, og statsministeren har vel så tænkt, at det ville hjælpe på underholdningsværdien med et enkelt ustyrligt missil i cirkulation. Tove Fergo skuffede ikke: Efter få timer som kirkeminister slog hun ned på selveste Salmebogskommissionen med samme uforudsigelige og destruktive kraft, som når kanonbåden 'Olfert Fischer' udsletter et sommerhus på Sjællands Odde. Efter at den statslige Salmebogskommission nu i ti år har arbejdet på en ny kanon for, hvad der må og ikke må synges i den danske folkekirke - og mens den ny kanon allerede er på vej til trykkeriet i form af helt nye salmebøger - meddeler den ny minister minsandten, at hun slet ikke er så sikker på, at der overhovedet skal en ny salmebog til. Måske skulle man bare beholde den gamle? OM DETTE SPØRGSMÅL skal besvares med et ja eller et nej, vil vi helt og aldeles overlade til den danske folkekirke. Men det vil kirkeministeren ikke! Hvilket er og bliver det fantastiske i denne salmesag, som nu i ti år har holdt kommission, ministerium og dele af offentligheden beskæftiget: at statsmagten skal bestemme, hvad der må og skal synges i et bestemt trossamfund. Det var absurd, da Salmebogskommissionen med Københavns biskop i spidsen stillede sig op i Kirkeministeriet, oplod sin røst og sang sit forslag for en positiv minister Margrethe Vestager. Det er lige så absurd, når en negativ minister Tove Fergo i dag mener sig kvalificeret til at skyde denne nybygning på kirkens gamle hus i sænk. Det hører simpelt hen ikke den moderne verden til, at statsmagten blander sig i folks religiøse liv. Tove Fergo har ramt selve det uholdbare i den danske sammenblanding af kirke og stat. Hvilket vel sådan set skal siges til hendes ros. Og til statsministeren: Hvis man går ind for minimalstat, så kunne man starte med at skille kirken fra staten.