KONFRONTATIONER mellem regeringen og toppen af erhvervs-livet hører til sjældenhederne. Og det vil det blive ved med, selv om slagsmålet om besparelserne på uddannelses-området ser drabeligt ud. Når virksomheder som Novo, Danfoss og Lundbeck slår i bordet, bliver der lyttet. Med VK-regeringen har danske virksomheder fået en lydhør medspiller, der har gjort en dyd ud af at forvandle deres ønskelister til virkelighed. Konkurrenceevnepakken er ét eksempel. Afviklingen af statens indblanding på arbejdsmiljø-området et andet. Gaverne flød allerede under Nyrup. Blandt andet blev selskabsskatten banket i bund og afskrivningsordningerne moderniseret. Indførelsen af lempeligere skattevilkår for udenlandske eksperter var også lige efter virksomhedernes hoved. Når erhvervslivet så oven i købet har fået en regering, der - fornuftigt nok - vil geare ned på statens engagement og overlade flere opgaver til det private, er tiden kommet til at vende kikkerten. Mod virksomhederne. Nu må de leve op til det ansvar, der følger med klart forbedrede vilkår. TIDEN ER KOMMET, hvor danske direktører må sætte kød på luftige plusord som stakeholdervalue , etisk virksomheds-ledelse og holistiske regnskaber. I et halvt årti har landets største virksomheder og erhvervsforskningens spidser turneret med påstanden om, at etikken har bidt sig fast i direktionslokalerne, og at topcheferne er klar til at tage et større samfundsansvar. Effekten har været til at overse. Danske virksomheder halter stadig efter på vitale områder, når man sammenligner med vores nabolande. Værst ser det ud, når det gælder virksomhedernes forskning. Den seneste EU-opgørelse placerer Danmark efter samtlige nabolande, når man sammenligner forskningsindsatsen med bruttonationalproduktet. De svenske virksomheder bruger i gennemsnit over dobbelt så mange penge på forskning som deres danske kollegaer. Ikke overraskende, at Danmark også har en kedelig placering, når man sammenligner antallet af patenter. Vi savner også fortsat beviserne på, at virksomhederne magter at løfte deres del af ansvaret for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Antallet af private fleksjob er ikke just imponerende, og integrationen af indvandrere er helt håbløs. De danske virksomheder har efterhånden fået det, som de ville have det. Men magter de at stoppe det sædvanlige klynk og levere varen? Tiden er inde.