BUDSKABET VAR klart, da regeringen i går præsenterede sit forslag til ændring af straffeloven. Hårdere straffe - en konsekvent kriminalpolitik var titlen, og dermed var linjen lagt. Nu er der vel ikke nogen direkte sammenhæng mellem hårdere straffe og et konsekvent system, men lad det ligge, og lad os vende blikket mod regeringens konkrete forslag. Når det gælder forslaget om at skærpe straffen for vold, har regeringen ret i, at forbrydelser mod personer er langt alvorligere end forbrydelser mod penge. Her afspejler straffeloven sin høje alder og trænger til en modernisering. Men regeringens forslag er ikke den rette vej. FOR DE fleste af os betyder det nemlig intet som helst om straffen er fire, seks eller otte år. Vi ved, at vores nuværende liv er forbi, den dag vi går gennem porten til Vestre Fængsel. Og når det gælder de reelt kriminelle, vil længere straffe typisk virke direkte mod hensigten ved at gøre det sværere for dem at blive resocialiseret. Når det gælder forslaget om en mere kontant afregning over for førstegangsbiltyve er regeringen mere på rette spor. USA's erfaringer med at gribe hårdt ind over for småforbrydelser, har været overordentligt positive og tyder på, at man faktisk kan reducere både dem og de mere alvorlige forbrydelser. Her kan de 14 dage i skyggen, regeringen lægger op til, bestemt tænkes, at ville få nuværende og vordende biltyve på andre tanker. ENDELIG ER der forslaget om at tredoble straffen for forstyrrelse af ro og orden, og her falder vurderingen mindre positivt ud. Som begrundelse peger regeringen på det kommende EU-formandskab, og allerede her går det galt. For al erfaring viser, at det er en rigtig dårlig ide at lave generelle love på baggrund af enkeltsager. Topmøder i Danmark er en relativt sjælden foreteelse, og der er ingen grund til at skærpe de generelle strafferegler for demonstrationer af den grund. Man må håbe, regeringen også har andre, mere konstruktive tanker, når det gælder om at skabe gode rammer for EU- formandskabet.