SET I LYSET af, hvor eklatant VK-regeringen på kort tid har nået at kvaje sig på den uddannelsespolitiske arena, er det en lettelse at læse Ulla Tørnæs' nye program for folkeskolen. Grønthøsteren er stillet i laden, og programmet omtaler ikke den fatale plan om at lave en toårig discountuddannelse for nye lærere. Tværtimod er planen, som har fået den løfterige titel '10 skridt mod en bedre folkeskole', faktisk ti skridt i den rigtige retning og samtidig et godt udgangspunkt for en tiltrængt debat om folkeskolens fremtid. Styrket faglighed, uddannelse af skoleledere og ikke mindst mere fleksible rammer for organiseringen af skolens arbejde er alt sammen forbedringer, vi har efterlyst på denne plads. NATURLIGVIS MÅ det siges at være frækt - grænsende til det ubehøvlede - at Ulla Tørnæs efter selv at have brudt folkeskoleforliget med sit forslag om at fjerne kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning nu fremturer med at erklære forliget for helt ophævet. Dermed truer hun traditionen for brede forlig på folkeskoleområdet, som tidligere har sikret en af samfundets vigtigste institutioner mod hovsa- lovgivning i skiftende regeringer. Men hvis forligsbruddet kan åbne for en situation, hvor Folketingets partier faktisk fører politik på skoleområdet og viser vilje og evne til at prioritere dette område, er det måske ikke så tosset endda. OM VI for alvor får grund til at lykønske den nye minister vil afhænge af, hvordan hun vil føre de gode intentioner i forslaget ud i livet. Ved at fremlægge et program med så konkrete tiltag som flere timer i dansk og matematik, tidligere start på fremmedsprog og udarbejdelse af en ny diplomuddannelse for skoleledelse er hun kommet med nogle hensigtserklæringer, som kommer til at koste. Og skønt kommunerne betaler gildet i folkeskolen, må vi forvente, at en regering, der har gjort en dyd ud af ikke at udstede blankochecks, finder veje til at vride armene rundt på borgmestrene. Ellers bliver de ti skridt til formålsløs hoppen på stedet. Tørnæs har med sit udspil kridtet banen op til en politisk kamp om udviklingen af folkeskolen. Det bliver interessant at følge kampen og se, om den nye minister kan score andet end selvmål.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
