RAGNAROK, dommedag eller harmagedon. Verdens endeligt har mange navne, men uanset hvad man kalder det, er det en begivenhed, det nærmest er umuligt at forestille sig, og som netop derfor er evigt fascinerende. Så da NASA forleden kunne afsløre, at der var fundet en stor asteroide med kurs i retning af Jorden, var det lige noget, der kunne få det til at risle lifligt ned ad ryggen her i den lumre sommervarme. For godt nok er risikoen for, at 2002 NT7, som asteroiden meget mundret er blevet døbt, rammer Jorden, når den krydser vor bane i år 2019, mindre end 0,001 procent, men hvis det skete, ville det til gengæld være en katastrofe af bibelske dimensioner. 2002 NT7 er nemlig en ordentlig krabat. Omkring to kilometer i diameter, og hvis den ramte Jorden, ville den udløse en kraft mere end 70 millioner gange større end Hiroshimabomben, med uhyrlige ødelæggelser, oversvømmelser og andre ulykker til følge. DET ER NOK kombinationen af en meget lille risiko og til gengæld helt ufattelige ødelæggelser, der giver asteroider deres forunderlige fascinationskraft. For hvordan ville det mon i virkeligheden være, hvordan ville verden reagere, og ville menneskeheden slippe helskindet fra det eller gå ind i glemslen som dinosaurerne, da deres verden blev ramt for 65 millioner år siden? Tanker er som bekendt gratis, og med trofast bistand fra Hollywood kan enhver spekulere frit om, hvad et sammenstød med en asteroide ville betyde. Ikke bare er det interessant, men så slipper man også for at tænke alt for meget på de virkelige problemer, såsom aktiekursernes voldsomme fald, sult i Afrika og truslen fra terrorister. Men nyd det, så længe det varer. Videnskabsfolkene forventer i løbet af de kommende par uger at afgøre asteroidens præcise bane og dermed formentlig aflive den pirrende duft af fare.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
