REGERINGENS planer om at omrokere en del af ulandsbistanden og bruge et trecifret millionbeløb til at hjælpe de mange flygtninge i lejre verden over fremkalder meget forskellige kommentarer og vurderinger. Sagen er heller ikke enkel. På den ene side er det vigtigt at holde fast i det langsigtede princip om, at ulandsbistand skal bidrage til at rejse udviklingslandene økonomisk, socialt og politisk, og at den på kort sigt skal afhjælpe sult- og fattigdomsproblemer. På den anden side er det en kendsgerning, at stadig flere flygtninge bor i lejre i nærheden af de lande, de er flygtet fra, og at forholdene i disse lejre er af en sådan karakter, at de i sig selv kan udløse nye konflikter. En afhjælpning af akut nød; og undervisning og igangsættelse af programmer, der kan føre til blot beskedne økonomiske aktiviteter, kan bidrage til at gøre forholdene i lejrene tålelige og samtidig mindske risikoen for, at de udgør tikkende bomber for de samfund, de ligger i. Måske vælger nogle af flygtningene at blive i lejrene, hvis de formår at skabe en tålelig tilværelse der. Det må være en indkalkuleret risiko ved at forsøge at hjælpe flygtningene. Sker det, må det internationale samfund fortsætte hjælpen, så disse nye samfund bliver levedygtige og ikke bliver en torn i øjet på de lande og befolkninger, der huser dem. Set i det perspektiv er regeringens forslag ikke dårligt. Men det må ikke blive indledningen til en svækkelse af den hidtidige form for ulandsbistand. Den langsigtede bistand er - kombineret med åbning af markederne for de fattige landes produkter - et af værktøjerne til at fjerne en del af årsagerne til, at mennesker flygter fra deres huse og hjemegn. ALLIGEVEL stilner strømmen af flygtninge næppe af, mener flere eksperter. Derfor vil det være en fejl af historiske dimensioner, hvis udviklingsbistanden forringes for at give plads til bedre hjælp til flygtninge i nærområderne. Det er nemlig ikke et enten-eller. Det er et både-og. Spørgsmålet er så, om regeringen vil erkende det eller lade sig friste til at bruge frygten for flygtninge og indvandrere til at kanalisere stadig flere midler fra udviklingsbistanden over i hjælp til nærområderne og dermed sende et signal til en del af vælgerkorpset om, at flygtninge nu bliver, hvor de er: uden for Europas høje mure. Regeringens udspil repræsenterer en nødvendig nytænkning,. Vi håber blot, at der bag viljen til at gå nye veje ikke ligger en skjult dagsorden, der hedder nye besparelser på hjælpen til verdens fattige eller endnu et forsøg på at bilde befolkningen ind, at vi kan holde verdens fattige ude fra det stadig rigere Europa.