DET ANEDE OS. Dansk films enfants terrribles, dogmebrødrene von Trier, Vinterberg, Levring og Kragh-Jacobsen, er gået til bekendelse. På film vel at mærke. Men alligevel: »Vi har snydt«, erkender de. Efter at være blevet grebet i at have sat kunstigt lys på et loft, brugt en forlængerledning, der ikke allerede befandt sig on location, og benyttet sig af pornoskuespillere i sexscenen i 'Idioterne' går Lars von Trier til bekendelse i en ny dokumentarfilm af Jesper Jargil, som netop er blevet vist på Odense Filmfestival: Der er ikke blevet lavet en egentlig dogmefilm endnu, udtaler broderskabets selvbestaltede dogmestrisser til kameraet. NU LIGNER det os ikke her på avisen at bestride, hvad Lars von Trier siger, men her vil vi gøre en undtagelse: Jo, der er, Lars! Uanset om der skulle være blevet fiflet lidt med nogle af de ti strenge bud i Dogme-manifestet fra 1995 - fyyyyy - står det fast, at der er kommet syv meget anderledes og fremragende spillefilm ud af Dogme 95. Og der er ikke mindst blevet sendt et vigtigt filmkunstnerisk signal til resten af verden om, at det er muligt at lave vedkommende film uden at betjene sig af de virkemidler, både hvad angår økonomi og teknologi, som filmindustrien ellers betjener sig af. Både som markedsføringsgimmick og som inspiration til at fokusere på selve fortællingen har Dogme 95 været en indiskutabel succes. DA VI på denne plads hyldede dogmeideens kyskhedsløfte for syv år siden, skrev vi, at Vinterberg og von Trier formentlig ville overtræde de ti bud i ukristelig grad, men at de ikke desto mindre ville kunne anspore til ny ægthed, spontanitet og kvalitet i dansk film. Den vurdering står vi ved, så snyd endelig løs, så længe det drejer sig om forlængerledninger, elektriske pærer og en statist i ny og næ. Amen.