»HVIS PARTIERNE til venstre skal have en chance ved næste valg, så kræver det, at SF, S og R sammen skaber et stærkt politisk alternativ til VK-regeringens kortsigtede populisme. Lad os dog formulere et fælles politisk grundlag«. Sådan lød frieriet fra SF's formand Holger K. Nielsen til Poul Nyrup Rasmussen (S) og Marianne Jelved (R) i gårsdagens avis. Og har han ikke ret? Vil det ikke være oplagt, at de tre oppositionspartier nu sætter sig sammen og formulerer dén fælles politik, der skal være alternativet til VKO-blokken, punkt for punkt? Svaret er nej. FØRST OG FREMMEST ER Holger K. Nielsens projekt ikke af denne verden, simpelt hen fordi hverken R eller S har interesse i at lade småflirteriet med SF udvikle sig til en ægteskabskontrakt. Det Radikale Venstre har efter valget fundet sig en rolle som 'frie radikaler', der - når partiet nu ikke kan være i regering - har det fortrinligt med at kunne definere sig som et alternativ til de store systempartier til højre og venstre. Man vil forståeligt nok ikke binde sig. Det samme gælder Socialdemokratiet, der for længst har erfaret, at jo mere man nærmer sig SF, jo mere bevæger man sig væk fra midtervælgerne, midterpartierne og dermed magtens centrum. MEN SKYLDER MAN ikke vælgerne at formulere et klart bud på, hvad der skal være alternativet til VK-regeringen? Ikke hvis de selv bliver spurgt. Undersøgelser viser, at hvis der er én ting, som vælgerflertallet er kritiske over for, når det gælder regeringens politik, så er det blokpolitikken. Man foretrækker et bredt samarbejde over midten. Og her har oppositionen måske sit stærkeste kort: Den er alternativet til bloktænkningen. I stedet for at smide dette kort af hænde, burde oppositionen spille på det. Ikke bare af strategiske årsager, men også fordi de udfordringer, som det moderne velfærdssamfund står over for, ikke kan løses af monolitiske blokke, uanset om de står til højre eller til venstre i det politiske billede. Dét, der er brug for, er et opgør med bloktænkningen, ikke mere af den. Og derfor dur Holger K. Nielsens idé ikke.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
