DET ER ET nedslående resultat, der kom ud af valget i Bosnien: Syv år efter afslutningen på den krig, der kostede 200.000 livet, var det atter yderfløjene, der triumferede, og de moderate, der tabte. Det er aldeles nedslående, selv om man kan glæde sig over, at der trods alt var tale om et fredeligt valg. Det hører også med, at de moderate partiers nederlag formentlig skyldes, at det kun var omkring hver anden af de godt to millioner vælgere, der fandt det besværet værd at stemme. Dermed kan valgresultatet læses som et udtryk for, at vælgerne er fanget af desillusion over den fortsatte dybe fattigdom snarere end en genopblomstring af fordums nationalisme. Set i det lys var valget en advarsel om, hvad der kan ske, hvis økonomien ikke forbedres mærkbart. OGSÅ DERFOR bør valget give stof til eftertanke i EU-formandskabslandet Danmark og den øvrige del af det internationale samfund, der har lagt an til en beskæring af den økonomiske støtte til Bosnien. Hvis det sker, kan det føre til en yderligere radikalisering og dermed skabe ny grobund for den ustabilitet, der netop syntes bremset på Balkan. Det nytter ikke at true bosnierne med, at de risikerer at miste økonomisk støtte og blive skubbet endnu længere ud i den europæiske kulde, hvis de svigter de moderate kræfter, sådan som USA og EU forsøgte op til weekenden. Det viste valgets resultat. Efter flere års rædsler på Balkan burde omverdenen og ikke mindst EU have indset, at man har stor interesse i at holde Bosnien tæt på sig. Det gøres bedst ved at modvirke det, der ofte er de radikale kræfters bedste brændstof: fattigdom, isolation og krise.