EN LILLE REVOLUTION. Det brede forlig om universitetsreformer, der netop er indgået, betyder, at fremtidens rektorer skal ansættes af en bestyrelse med flertal af repræsentanter uden for universitetet. En markant ændring i forhold til i dag, hvor rektor vælges af et konsistorium, som henter sine medlemmer blandt de forskellige personalegrupper på universitetet. De studerende og lektorer mener, at forliget betyder demokratiets afskaffelse, managementflop i ledelsen, og at faggrupper presses ud af universiteternes styring. Har de ikke ret? Er dette ikke et tilbageslag for medarbejderdemokratiet? Svaret må blive et både-og. KRITIKERNE HAR ret i, at ændringerne er et tilbageslag for medarbejderdemokratiet. Men her må der huskes på, at forligspartierne bag reformen reagerer på store problemer, som universiteterne ikke har evnet at løse: frafald, hvor op mod hver anden studerende ikke gennemfører, og de mange løst ansatte timelærere, som flere steder gør forbindelsen mellem forskning og undervisning illusorisk for blot at nævne et par stykker. Om de nye ansatte rektorer og bestyrelser vil være bedre til at løse disse problemer, vil vise sig, men de bliver under alle omstændigheder mere beslutningsdygtige, når de ikke skal bruge energi på holde sig gode venner med så mange af deres medarbejdere som muligt for at blive genvalgt. Og længere nede i universiteternes hierarki bliver institutledere også udpeget af bestyrelsen og ikke som flere steder i dag svækket af, at de er kompromiskandidater i intrigante magtkampe. DET ER OGSÅ værd at hæfte sig ved, at forliget er landet fornuftigt i forhold til de visionsløse udtalelser om universiteter, som ministeren er kommet med i sin korte regeringstid. De nye bestyrelser bliver netop sammensat dels af eksterne repræsentanter med kendskab til området, dels af medarbejderrepræsentanter. Det bliver altså ikke talende jakkesæt fra erhvervslivet, der bliver toneangivende. Endelig er der i det nye forlig sikret universiteterne stabile økonomiske rammer. Oppositionspartierne fik åbnet ministerens cigarkassepuljer, så universiteterne nu ved, hvad de har at holde sig til. Rigtigt og nødvendigt.