DET ER IKKE god tone at brokke sig over udfaldet af et valg. Vælgerne har talt, og man er en dårlig taber, hvis man brokker sig over det. Ikke desto mindre vil vi her på vores side af Atlanten tillade os at ærgre os over resultatet af de amerikanske midtvejsvalg. Ikke bare styrkede republikanerne deres flertal i Repræsentanternes Hus, de erobrede også kontrollen over Senatet. Selv om flertallet ikke er så stort, at Kongressen fremover blot vil blåstemple præsidentens forslag - sådan er amerikansk politik ikke - så er der tale om en stor sejr for præsident Bush. Hvor han ved præsidentvalget i 2000, da han fik færre stemmer end sin modstander, ikke var nogen gevinst for republikanske kandidater rundt omkring i landet, er han nu blevet udstyret med de politiske 'frakkeskøder', der tilfalder populære amerikanske præsidenter. PRÆSIDENT BUSH er naturligvis først og fremmest populær på grund af 11. september, der samlede det store flertal af amerikanere om deres statsoverhoved og politiske leder. Det forhindrede dog ikke præsidenten i at blive svækket af de store erhvervsskandaler i sommer. Men siden august har præsidenten igen kunnet aflede opmærksomheden fra den målrettede indsats for at forøge den økonomiske ulighed, der er hans vigtigste indenrigspolitiske mål. Han har igen sat krigen mod terrorismen (læs: Irak) på dagsordenen. Og selv om man ikke skal glemme hverken den lave valgdeltagelse, de store kampagnebidrag eller lokale faktorers bidrag til udfaldet, så vil præsidenten med nogen ret fortolke udfaldet som et forstærket mandat til at gå i krig mod Saddam Hussein. NÅR VI BEKLAGER det, er det ikke mindst, fordi Bush-folkene repræsenterer så lille en del af det store USA, vi holder af. Forhåbentlig kan den kendsgerning, at han og hans parti nu har magten i alle de nationale magtorganer, på længere sigt gøre demokraterne til det slagkraftige alternativ, de ikke var denne gang. I 2004 taber Bush junior forhåbentlig præsidentvalget så klart, at selv en højesteret, der i mellemtiden risikerer at blive endnu mere republikansk domineret, ikke vil kunne forpurre udfaldet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
