DET ER velkendt, at Danmarks finansminister har et temmelig nonchalant forhold til dele af landets lovgivning. Det blev bragt frem i sagen om ministerens erhvervelse af landbrugsejendomme i Odsherred, hvor en presset Thor Pedersen (V) til sidst krøb til korset og erkendte, at han havde overtrådt reglerne om bopælspligt. I løbet af det sidste døgns tid er billedet af rigets finansminister blevet yderligere uddybet i forbindelse med oplysningerne om, at han 30. marts i år søgte om hektarstøtte fra EU på et tvivlsomt grundlag. Han skrev indirekte under på, at han boede på gården, men gjorde det jo ikke. Først 12 dage efter blev reglerne ændret, så det ikke længere er en betingelse for en landmand, der ønsker hektarstøtte, at han overholder landbrugslovens mange bestemmelser. DA SAGEN om hektarstøtten blusser op, henholder en irriteret minister sig til juraen og lægger op til, at fødevareministeren må undersøge de formelle regler. Jura, ikke moral, skulle med andre ord afgøre sagen. Her fejler Thor Pedersens dømmekraft og politiske fingerspidsfornemmelse afgørende. Det klæder ikke en minister at optræde rethaverisk, som Thor Pedersen indtil i går gjorde det, i forhold til en EU-lovgivning, han kan høste fordel af, når han samtidig er blevet grebet i at have været ligeglad med den landbrugslov, der var gældende, da han søgte om EU-støtten. Ministre må leve med, at ikke kun deres forhold til lovens bogstav, men også til dens ånd spiller en afgørende rolle. Vælgerne forventer høj moral og stor personlig integritet af deres finansminister. Sent i går eftermiddags, formentlig efter råd fra spindoktorer, besluttede Thor Pedersen at give afkald på de 124.600 kr., som han i sin tid søgte om, i et forsøg på at lukke munden på sine kritikere, men skaden er sket, og den kom til verden, da Thor Pedersen overtrådte reglerne om bopælspligt.