Hitman

Lyt til artiklen

ER DET racisme, når en skurk i et computerspil bærer turban og er mørk i løden? Til dette spørgsmål vil de fleste nok ryste på hovedet og sige vissevasse. Bare ikke de internationale sikhorganisationer, som nu har fået udgiveren af det danskproducerede bestsellerspil til hjemmecomputere og spilkonsoller 'Hitman 2' til at fjerne en sådan karakter fra de nye udgaver af spillet med den begrundelse, at det er racisme og bidrager til had mod deres etniske gruppe. Og de støttes af mere end 10.000 mennesker, som har skrevet under på en støtteerklæring på internettet. I fremtiden må brugere af 'Hitman 2' - medmindre de har sikret sig et af de 1,4 millioner eksemplarer, der allerede er solgt med sikhskurke - nøjes med at dræbe russere, italienere og japanere, når de lever deres aggressioner ud foran skærmen. MAN KAN SIGE, at hvis sikherne føler sig stødt på manchetterne, så er de i deres gode ret til at reagere, som de gør. Men samtidig hører det altså også med til historien, at computerspillet foregår i et fiktivt univers a la det, man kender fra James Bond-film og lignende. Og at de bemeldte sikhlignende skurke ikke er hovedpersoner, men livvagter for spillets centrale figur, der er tydeligt europæisk af udseende - og i øvrigt befinder sig i Indien, hvorfor tilstedeværelsen af sikher er legitimeret af konteksten. Desuden er skurke i fiktionsprodukter jo ikke virkelige personer, men symbolske karakterer, og sådanne skal - hvis det skal give mening - være til at skelne fra de øvrige. Brugen af hovedbeklædning er i den forbindelse ganske klassisk. I de gamle westernfilm havde skurke altid sorte hatte, mens 'the good guys' var udstyret med hvide, uden at det faldt nogen for brystet. I den aktuelle politiske situation er tegnet 'turban' et uhyre godt symbol for netop det onde på grund af den rolle, terroristen Osama bin Laden spiller i medierne. Tidligere har skeløjethed, kraftig skægvækst og dårlige tænder været effektive midler til at signalere svag karakter eller skurkagtighed. Tegn er altid tegn i tiden. Fjerner man fiktionsproducenters mulighed for at bruge personer, som tilhører forskellige etniske eller religiøse grupper, som skurke - eller helte for den sags skyld - fjerner man også deres mulighed for at skabe ordentlig underholdning. Sikherne overreagerer. Spillets producenter burde have valgt at stå fast. Computerspil er generelt vældig demokratiske fiktionsprodukter. Det er normen, at man får lov at slå karakterer af ethvert kulturelt, religiøst og socialt tilhørsforhold ihjel. Bang!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her