DENNE GANG var det uskyldige israelere og kenyanere, det gik ud over. Tilsyneladende er det et rent held, at ofrene ikke kan tælles i hundreder. Hvor den end rammer, er den skrupelløse og meningsløse terrorbølge, som angrebet på USA 11. september sidste år indledte, en vederstyggelighed, der gør verden til et mørkere sted at leve. Meningsløsheden er ikke kun moralsk. Det løse netværk af terrorgrupper, som kaldes al-Qaeda, fremsætter ingen krav og har intet mål, der rækker ud over at dræbe nogle og terrorisere alle os andre. Nyskabelsen var denne gang at bruge missiler mod et civilt fly - miraklet var, at de ikke ramte. Vi ved ikke, hvem bagmændene er, og også denne gang ser det ud, som om de konkrete gerningsmænd slog sig selv ihjel sammen med ofrene. VED NU for anden gang at ramme turister illustrerer terroren i Mombasa, hvor skrøbelige og tvivlsomme vores forsøg på at beskytte os mod terroristerne egentlig er. Hvor meget vi end styrker vor indre sikkerhed - og USA har i den anledning lige gennemført den største omlægning af sit statsapparat siden Anden Verdenskrig - så er vi ikke sikre. Er vi lidt mindre sårbare hjemme, ja så er vi det alligevel ude, fra Indonesien til Kenya. Næste gang kan det være Bangkok eller Marrakech. Selvfølgelig skal terroren ikke bare fordømmes, men også bekæmpes efter bedste evne. Men sandheden er, at man ikke kan forhindre selvmorderiske forbrydere i at dræbe tilfældigt udvalgte uskyldige, hvis det er det, de vil. MED DET udgangspunkt burde det tidspunkt nærme sig, hvor vi får øje på en anden side af sagen: Terroren dræber, men terroristerne er også afmægtige. De kan ikke påføre os tab, der reelt truer vore samfunds stabilitet. I det lys bør vi indse, at det er terrorens sekundære virkninger - alle de der skyldes vores egne reaktioner og modforanstaltninger - der er de værste. Terrorens fysiske skadevirkninger er trods alt små i forhold til alle de andre kilder til død og elendighed i et moderne samfund. Risikoen for at blive ramt af terror er tilsvarende lille. Hvis vi blev bedre til ikke at lade os skræmme og til ikke at ofre andre værdier i kampen mod terrorisme, ville vi i virkeligheden tilføre terroristerne det størst tænkelige nederlag. Lad os betragte dem som de forbrydere, de er. Og lade være med at ophøje dem til en eksistentiel udfordring. Det er de nemlig kun, hvis vi selv gør dem til det.