MINDRE END to måneder var Danmarks nyeste dagblad på gaden. Så faldt korthuset - eller rettere luftkastellet - til jorden. Havde avisen eksisteret i et halvt eller et helt år, havde det kunnet give anledning til tænksomme overvejelser om, hvad der var godt eller skidt i redaktionens forsøg på journalistisk fornyelse. Som det er, må det konstateres, at hverken idéer eller medarbejdere havde en chance for at demonstrere noget som helst. At lancere et dagblad med penge til - i bedste fald - to måneders drift (vi kender ikke selskabets gæld) er ikke at spille højt spil. Det er uvederhæftigt, useriøst og umoralsk. Og det er at holde læsere (der er solgt årsabonnementer!), annoncører, kreditorer og offentlighed for nar. I DET lys bliver historien om Dagen ikke historien om et forsøg på fornyelse, der slog fejl. Men historien om et blålys, der ville være udgiver, og om nære og fjerne omgivelser, der alt, alt for ukritisk lod sig besnakke med fraser om målgrupper, huller i markedet, globaliseringens betydning og så videre. Små 100 mennesker står uden arbejde ved årsskiftet, og man kan desværre ikke sige, at der står job og venter på dem andre steder i avisbranchen. Men perspektivet i Peter Linck og konsorters gennemforløjede projektmageri rækker desværre videre end de direkte økonomiske tab og menneskelige konsekvenser. Det lægger samtidig gift for kommende seriøse forsøg på nyskabelse i pressen. De journalistiske ambitioner, der pletvis blev forløst i Dagens spalter, kunne lidt mere realistisk have inspireret til en ny ugeavis. Det vil blive mere end svært for andre end branchens etablerede at gøre den slags forsøg i fremtiden. EN AF de mere nøgterne vurderinger før lanceringen gik ud på, at der var tale om en effektiv måde at formøble en personlig formue på. Selv den vurdering ser i dag naiv ud: Der er ingen sikkerhed for, at Dagens udgiver, Peter Linck, overhovedet har haft egne penge på spil. Han har i stedet haft en plan. Den er gået ud på at afhænde bladet til en eller flere investorer, før sæbeboblen bristede. Vi ved ikke, om der kan gøres et juridisk ansvar gældende over for Dagens ledelse og ejere. Men deres moralske ansvar kan de ikke løbe fra. Moderne umoral i en efter branchens og landets forhold ganske stor skala. Gad vist, hvor mange interview de vil give om det?